19-årig Kjellerup-profil skifter til konkurrent

Udgivet:05. august 2022, 17.36

Læsetid:1 minut

Fodbold Kjellerup IF har mistet en række solide navne i sommerpausen, og nu har endnu en af klubbens profiler fundet en ny klub.

Den 19-årige kantspiller Frederik Pedersen, der er af søn af den tidligere superligaspiller - og tidligere KIF-træner - Ralf Pedersen, har valgt at skifte til danmarksserie-konkurrenterne fra Ringkøbing IF.

- Jeg glæder mig over at det er lykkedes at hente Frederik til RIF, siger Ringkøbings sportschef Nicolai Wael til klubbens Facebook-side.

- Jeg har fulgt Frederik i foråret og haft nogle rigtig gode samtaler med ham. Der er Ingen tvivl at vi får en rigtig dygtig offensiv spiller til holdet. Han er enormt driblestærk, og med sit venstre ben er han en rigtig farlig herre foran mål. Frederik har nogle rigtig gode individuelle kvaliteter, som passer godt ind på holdet, siger Nicolai Wael.

Frederik Pedersen har tidligere spillet ungdomsfodbold i Viborg, Brøndby IF, Randers FC og Hobro IK, inden han i vinter tog videre til Kjellerup IF, hvor han var stamspiller i foråret. Helligsø

Indlæser debat