Nye politiske vinde blæser i Favrskov kommune

3. januar 2022, 12.52

OMSTILLING Resultatet af Kommunalvalget kom som en overraskelse for de fleste. Demokratiet har talt. Borgerne har ønsket et systemskifte. Det får de så.

Nu får vi at se hen over de næste par måneder, om de nye politiske vinde er varmt luft eller en regulær luftforandring. Selvom borgmesteren er ny, så er meget ved det samme. Var de mange løfter og ønsker om forandring reelle eller blot til pynt?

Nu hvor virkeligheden rammer - hvad så? Trækker sneglen sig så tilbage i sneglehuset?

Skal Favrskov Kommune være klimaneutrale i 2050, så skal vi til at sætte farten gevaldig op

Søren Frandsen (SF)

Gode intentioner og perfekte grimasser på Facebook giver likes og opmærksomhed. Men nu skal vi i arbejdstøjet - og få skabt forandringer til glæde for alle borgere i Favrskov.

Grøn omstilling var højt på de fleste politikeres ønskeliste. Der tegner sig et stort grønt flertal i byrådet. Det bliver det første område, hvor SF vil afprøve det nye byråd i deres evne til at holde deres løfter.

Skal Favrskov Kommune være klimaneutrale i 2050, så skal vi til at sætte farten gevaldig op.

Indlæser debat