Når kunsten forargrer

25. juli 2018, 10.19

Leif Dræby

kunst 20 A4 ark - 10,000. kr. Københavns Kommunes Billedkunstudvalg har købt et værk af kunstneraktivisten Jakob Jakobsen. »Dødsfald« hedder værket, og det består jo som bekendt af en form for nekrologer over nulevende politikere, printet på A4 papir. For eksempel »Lars Løkke Rasmussen er død«. Står der på et af arkene.

Både pris og kunstværk vækker jo forargelse.

Så Jakob Jakobsen har sikkert fået opfyldt en del af det, der har været hans hensigt med værket.

Jeg ønsker hverken Lars Løkke Rasmussens eller andre politikeres død.

Det er heller ikke sådan, jeg opfatter værket.

Vore politikere er en vigtig del af vort demokrati og folkestyre, og de berører jo os alle med de beslutninger, de træffer. Og lige som alle mennesker har det har politikerne jo også en nutid. Men også på et tidspunkt og en fortid.

Og det er ud fra det jeg betragter værket. At det maner til refleksion og eftertanke.

Skal et kunstværk koste 10.000 kroner eller koste en flad 5'er. Fordi det jo blot er lavet på nogle ark A4 papir.

Er kunst kun kunst, når det er malet med pensel på et stykke lærred. Eller hugget med mejsel ind i en sten.

Forargrer kunsten dig hvis den forestiller andet end en solnedgang over en vandpyt.

Ja, så er der masser af eksempler på kunst i dag, du kan blive forarget over. Guldfisk i en køkkenblender. Udstoppede hundehvalpe. Lort på dåse. Rådnende svin. For blot at nævne enkelte.

Da Randi Kornerup-Bang og jeg for mange år siden kørte helt til Esbjerg for at se på kunstneren Christian Lemmerz flotte installation med de rådnende svinebasser var ruder ind til kunstmuseet smadret af stenkast, og museets cafeteria var lukket ned på grund af stanken.

Landets aviser flød over med forargede læserbreve. Men svinene i deres endeligt. De strålede blot videre i alle regnbuens farver som om intet var sket.

Ja. Kunst har mange udtryksformer i dag. Og derfor er der også rige muligheder for kunstneren til at gøre opmærksom på hvad han/hun mener går ad helvede til dårligt i verden.

Hvilken ideologi det nu måtte være, der ser som sin fornemmeste opgave at begrænse mennesket i at leve et frit godt og harmonisk liv.

Vi har i dag i Danmark en meget høj grad af ytringsfrihed. Men det har ikke altid været sådan. I 1870'erne måtte socialisten Louis Pio bag tremmer for sine holdninger. Efter udstået straf blev han tilbudt en enkeltbillet til USA.

Så blev man da fri for at høre mere på hans ævl om social retfærdighed i samfundet. Maleren Vilhelm Freddie måtte i 1950'erne gå bag tremmer på grund af sin kunst. Der dengang blev opfattet som pornografisk. De to betalte en stor pris for at være forkæmpere for den ytringsfrihed, vi har dag.

En ytringsfrihed vi skal værne om. Og ikke sætte over styr hver gang vi ser noget, vi ikke helt forstår, og som ikke helt passer ind i vores tankegang.

I flere lande undertrykkes holdninger, der ikke falder i magthavernes smag. Og de må der kæmpe en ulige kamp for at bevare deres ytringsfrihed. For eksempel i Rusland, Kina, Polen, Ungarn, Tyrkiet.

Vi må passe på vi her i Danmark ikke sætter vores ytringsfrihed - overstyr. At vi værner om den, også når kunsten forarger.