Van Bladeren snuppede straffe for SIF-reserverne

SIF-reserverne fik et enkelt point med fra Casa Arena i Horsens

13. september 2021, 16.19

Stan van Bladeren snuppede et straffespark i Horsens. Foto: Jakob Stigsen Andersen

FODBOLD 23-årige Stan van Bladeren fik en hovedrolle mandag eftermiddag, da Silkeborg IF spillede 1-1 på udebane mod AC Horsens i Reserveligaen.

Værterne blev tilkendt to straffespark i opgøret, og den hollandske SIF-reserve afviste det andet af slagsen, da han læste Tonny Brochmanns forsøg fra 11 meter.

AC Horsens havde bragt sig foran med 1-0 efter små 20 minutter, hvor Aron Sigurdarson eksekverede fra pletten, men 10 minutter før tid sikrede Nicklas Røjkjær en pointdeling, da han trak forbi en modspiller og hamrede bolden i nettaget til slutresultatet 1-1.

Læs mere i tirsdagens udgave af Midtjyllands Avis.

Indlæser debat...