Avisens historie: Kært barn har (haft) mange navne

Midtjyllands Avis, der nu kan fejre 165 års fødselsdag, har haft 10 forskellige navne gennem årene

Udgivet:30. april 2022, 16.46

Læsetid:9 minutter

Jens-Erik Sinnbeck
Lokalredaktør| sinn@midtjyllandsavis.dk

Den avis, du nu holder i hånden – eller læser på skærmen – er en moden dame. På fredag den 6. maj runder Midtjyllands Avis nemlig den nette alder af 165 år.

Men som det jo heldigvis er med gode aviser: De er unge hver dag.

Fødselsdagen giver lejlighed til et lille kig bagud, og her er det ikke mindst én ting, der falder i øjnene: At Midtjyllands Avis gennem de mange år er udkommet med forbløffende mange navne.

Ikke færre end 10 navne – eller titler - har avisen haft øverst på forsiden. Og dertil en række undertitler.

Denne navnehistorie siger meget om, hvordan Midtjyllands Avis gennem årene har udviklet sig, og det vil jeg fortælle lidt om her.

Kikset undertitel

Fra første færd i maj 1857 var navnet jo Silkeborg Avis – som det var i tæt på 120 år. Det er da også det navn, en del trofaste læsere stædigt holder fast i den dag i dag.

Silkeborg Avis blev startet af den lokale bogtrykker Frederik Listoe, der forsynede den med den lidt kiksede undertitel ”Et politisk- og Avertissementsblad”.

Listoe havde ikke rigtig held med sig, og oplaget var nede på omkring de 100, da han i 1862 valgte at sælge avisen til den unge typograf Hans Simon Sørensen – første generation af fire i familien Sørensen, som ejede og drev avisen gennem mere end 130 år.

Folkelige signaler

Hans Simon Sørensen havde bedre greb om bladdrift. Han var også energisk Venstre-mand, og i 1872 valgte han at give Silkeborg Avis en ny undertitel – »Midtjyllands Folketidende«.

Denne navneændring signalerede flere ting, fortæller historikeren Keld Dalsgaard Larsen i sin fine bog »Silkeborg sort på hvidt« om byens og avisens historie.

Første del »Midtjyllands« fortalte, at avisen var både for by og for land. Og »Folketidende« understregede avisens tilknytning til de mange nye folkelige bevægelser - i modsætning til de ældre stiftstidender, der støttede Højre.

Avisen havde i disse år Silkeborg nogenlunde for sig selv. Ganske vist forsøgte flere Højre-dagblade sig, men de slog ikke rigtig igennem, så Silkeborg Avis kunne konsolidere sig i byen.

I 1884 kom Hans Simon Sørensens søn, Sophus, med i avisens ledelse, og i 1890 tog far og søn et nyt, stort skridt, da avisen åbnede sin første aflægger.

Det var i den nærmeste naboby, Kjellerup, og meget naturligt blev navnet Kjellerup Avis. Her kunne de lokale læsere glæde sig over, at der var lidt Kjellerup-stof inde i bladet. Hvis der skete noget helt sensationelt i Kjellerup, kunne en lokal nyhed snige sig ud på forsiden – men det hørte til de absolutte sjældenheder.

Travl redaktør

Senere dukkede andre konkurrenter op i Silkeborg – en ny Højre-avis, en socialdemokratisk avis og i 1911 det radikale Silkeborg Venstreblad, der især stod stærkt i landområderne.

Sophus Sørensen, anden generation i Sørensen-familien, blev ansvarshavende redaktør i 1891, og måske på grund den skærpede konkurrence inde i byen gik der en del år før Silkeborg Avis lagde ud med endnu en aflægger-avis.

Det spillede nok også ind, at Sophus Sørensen havde travlt med meget andet - han var meget aktiv i foreningslivet, ikke mindst i byens turistforening, og han sørgede blandt andet for, at de smukke lyngbakker Sindbjerg og Stoubjerg ved Sejs blev fredet – ved ganske enkelt at købe dem og åbne dem for offentligheden.

Kanosejlerne kan også den dag i dag glæde sig over kammerslusen, som Sophus Sørensen i 1920 sørgede for blev anlagt ved Remstrup Å, da kommunen ikke mente at have råd.

Naboby nummer to

I 1922 kom hans søn, Svend Sørensen, med i avisens ledelse, og få år senere var der nyt igen. I 1927 rykkede Silkeborg Avis nemlig ind i den anden nære naboby, Hammel, med redaktion og aflægger-avis.

Her havde det været nærliggende at kalde det nye familiemedlem Hammel Avis, men det navn var allerede optaget.

Så valget faldt i stedet på et mere omstændeligt: Avisen for Frijsenborg-Faurskov Birk. Vel nok et af landets længste avisnavne med 32 bogstaver plus bindestreg!

Avisen - som jo i det daglige bare blev kaldt Avisen - fik godt fat, og da den oprindelige Hammel Avis siden led bladdøden, besluttede Svend Sørensen i 1950’erne at droppe den lange titel og overtage navnet Hammel Avis – navn nummer seks.

Midtjysk ryk østpå

Den næste udvidelse af avis-familien skete i 1951 et godt stykke længere mod øst – i Skanderborg, der ligger tættere på Kattegat end på Silkeborg og vel egentlig slet ikke i Midtjylland.

Dette ryk mod øst fulgte måske heller ikke en egentlig strategi, men snarere, at avisen fik et godt tilbud.

I Skanderborg var den lille lokale Venstre-avis Skanderborg Amtsavis nemlig på fallittens rand efter mange år med faldende læsertal og annonce-indtægter. Stærkt stigende papirpriser i efterkrigstiden var med til at give de sidste skub.

Dengang var stort set alle aviser parti-aviser, og Silkeborg Avis var et af Jyllands større Venstreblade.

Skanderborg Amts Avis var også med i Venstre-familien, så da bladdøden truede, gik Venstres landsorganisation ind i sagen og foreslog, at Silkeborg Avis overtog den lille Venstre-avis i Skanderborg – hvilket så skete. Med en handel, som aktionærerne i det gamle aktieselskab enstemmigt sagde god for.

»Mærkelig ufølsom tid«

Redaktionen forblev i den markante bygning på Adelgade 115 i Skanderborg, men trykkeriet, der lå i bagbygningen blev nedlagt, da avisen jo nu skulle trykkes i Silkeborg.

»Et nyt offer er faldet for en urolig og mærkelig ufølsom tid«, skrev den afgående redaktør gennem 23 år, Sandvad Hauberg, i sin farvel-kommentar.

Svend Sørensen var mere optimistisk:

»Det gælder nu om at samle kræfterne om den opgave, der ligger for. Den nye redaktion vil gøre alt for at skabe det bedst mulige blad. Med godt humør tages arbejdet op i håbet om, at den nye Amtsavis vil finde mange venner i Skanderborg by og egn«.

Den 28-årige journalist Jens Kamp, der var ansat på redaktionen i Silkeborg, fik tilbud om at blive ny redaktør i Skanderborg og slog til. Og gennem mere end en menneskealder stod han i spidsen for avisens østlige forpost, som han gennem de følgende årtier løftede meget med sin journalistiske tæft og sit engagement i byen.

Nord- og vestpå

I årene efter etablerede Silkeborg Avis sig i to andre midtjyske byer. I foråret 1955 indtog avisen Bjerringbro med lokaludgaven Bjerringbro og Omegns Folketidende.

Og i 1963 skete det samme i Ikast, hvor aflæggeren fik navnet Hammerum Herreds Avis. De lange navne skyldtes igen, at de korte allerede var optaget.

I 1962 kom fjerde generation af Sørensen-familien, Viggo Sørensen, med i ledelsen, og han fortsatte ekspansionen - med lokalredaktion i Brædstrup også i 1962, med Ry-redaktion i 1965 og Galten-redaktion i 1968.

I 1969 skiftede Skanderborg Amtsavis navn til Skanderborg Avis – som konsekvens af, at Skanderborg Amt ville forsvinde i forbindelse med kommunalreformen året efter.

Satsning mod Aarhus

Samme år satte Viggo Sørensen, der nu var blevet chefredaktør, en ny offensiv ind mod øst – med beslutningen om at starte aflægger-avisen Aarhus Amtsavis. Baggrunden var dels, at avisen jo året før havde åbnet lokalredaktionen i Galten, lige op ad Århus-området, og dels at en kommunalreform stod for døren med dannelsen af det nye, store Århus Amt.

Så navnet Aarhus Amtsavis var velvalgt – og det spillede vel også ind, at den gamle aarhusianske Venstre-avis Aarhus Amtstidende, der netop stod stærkt vest for Aarhus, var afgået ved døden få år tidligere.

Dermed burde der være nogle læsere at samle op, og Aarhus Amtsavis fik da også ganske godt fat.

I deres store værk »De danske aviser 1634-1991« fortæller Niels Thomsen og Jette D. Søllinge, at Aarhus Amtsavis i 1971 havde et oplag på 1574 eksemplarer – heraf 58 inde i Aarhus by.

Avisen havde i de år også sin egen mand i storbyen – Adam Hjelm, der med sit Hjelms Pressebureau leverede stof til den daglige Aarhus-rubrik.

Oplags-rekord

De mange lokaludgaver var gode for oplaget: I 1973 rundede Silkeborg Avis med de mange lokaludgaver et rekord-oplag på 25.400 eksemplarer.

Men det var dyrt – og tidskrævende - at trykke så mange forskellige udgaver hver dag. Og det var ikke kun hovedet på toppen af forsiden, der skulle skiftes, for hver dag udkom avisen med tre forskellige udgaver: Øst-, midt- og vest-udgaven med forskelligt lokalt indhold.

I 1974 besluttede Viggo Sørensen at gøre noget ved de voksende tekniske udgifter. I stedet for striben af lokale udgaver, skulle der fremover kun være én fælles avis. Og den skulle hedde Midtjyllands Avis – det 10. navn i rækken.

Det skete i w, men forinden var ideen med det fælles navn lanceret på lørdagsaviserne.

»Lørdagsaviserne blev døbt om allerede for tre måneder siden, og efter mange positive reaktioner fra læsere og annoncører bliver titelskiftet nu gennemført konsekvent«, skrev chefredaktøren.

»Det er med nogen vemod, vi tager afsked med de gode gamle avisnavne«, skrev Viggo Sørensen om de navne, der forsvandt.

»Den voldsomme vækst – oplaget er mere end fordoblet siden 1951 – gør det imidlertid naturligt, at vi kalder avisen, det, den er i dag: Midtjyllands Avis«.

Flere nye navne

Således har avisen kun haft ét navn i efterhånden et halvt århundrede. I en periode, hvor de lokale dagblade har været presset fra mange sider.

Oplaget er ikke længere 25.000 eksemplarer – så ville Midtjyllands Avis jo også være på størrelse med flere landsdækkende aviser. Nu tælles der i læsere, og her er seneste opgørelse behagelig læsning, for det fremgår i den, at avisens ugentlige læsertal er øget med omkring 4000 til 44.000.

I denne tid sker der andet nyt, som

egentlig flugter fint med dengang for

mange år siden, hvor hver by skulle have sin egen avis.

Nu handler det om digitale sites, der går helt tæt på det enkelte område – som Dit Silkeborg, Dit Kjellerup og om få dage også Dit Ry.

Så avisens navnehistorie er slet ikke skrevet færdig. Der er stadig spræl i den 165-årige.

Faktaboks – avisens mange navne

Fra begyndelsen i 1857 frem til 1974 var avisens navn Silkeborg Avis. Men udover hovedavisen kom der gennem årene en række lokale aflæggere til, og det gav navnevrimmel. Ikke færre end 10 forskellige titler har været i brug.

1857: Silkeborg Avis

1890: Kjellerup Avis

1927: Avisen for Frijsenborg-Faurskov Birk

1951: Skanderborg Amtsavis

1955: Bjerringbro og Omegns Folketidende

1957: Hammel Avis

1963: Hammerum Herreds Avis

1963: Aarhus Amtsavis

1963: Skanderborg Avis

1974: Midtjyllands Avis

Kilder

Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De Danske Aviser 1634-1991

Keld Dalsgaard Larsen: Silkeborg sort på hvidt

WikiSilkeborg

Mangfoldige udgaver af Silkeborg Avis m. aflæggere.

Indlæser debat