
1 måned siden
ÆLDREPLEJE Gad vide, om du kendte ham, der blev til sidst lidt svag,
og fik en plads på plejehjemmet? Nu var han en sag.
Budgettet var desværre blevet tem’lig godt barberet,
så det ku’ knibe lidt at få ham rigtig serviceret.
På forhånd havde man dog vist en klar fornemmelse
af, at han godt ku’ li’ en smule selvbestemmelse.
De rare personaler derfor, tro mod deres kald,
fik sørget for, at han hver dag ku’ ta’ det frie valg:
»Vil du mon gerne sidde her og glo lidt ud i luften?
Det var måske lidt bedre blot at satse på fornuften
- og se en genudsendelse med gamle Barnaby.
Han er jo vores allerbedste gratis barnepi’.
Men det ku’ osse være godt, du fik en ekstra blund.
Måske ku’ vi så glemme dit behov en lille stund.«
Nej, overstimuleret blev han ingenlunde, vel?
I mellemtiden keded’ han sig mer’ end halvt ihjel.
Til sidst så sov han stille hen, det gik skam ganske let.
Nå, jeg skal hen at hvile, derfor - zzzzzzzzzz.


Knappe ressourcer til ældre i plejebolig


Bidrag til »grundkursus for sosu’er«
Indlæser debat