Legitim og nødvendig grødeskæring

27. oktober 2020, 12.40

Foto: Jakob Stigsen Andersen

OVERSVØMMELSER Gudenåen fungerer som hovedvej for bortledning af grundvand, overskudsnedbør, dræn fra marker og befæstede arealer samt udledning af renset spildevand fra et enormt stort opland og mange mennesker.

Gudenåens evne til at føre vand har været god. Indtil vandremuslingens indtog i åsystemet var vandet meget uklart - derfor var der stort set ingen grøde i vandløbet, og vandets vej var uhindret. Men i 2007 begyndte virkningen af vandremuslingens filtrering af vandet at kunne ses: Vandet blev mere klart, og det bevirkede øget grødevækst; vandføringsevnen faldt stødt, og der skete en opstuvning af vandet: På få år steg vandstanden med over 60 cm.

Lovgivning. Til sikring af vandafledning er der vedtaget en national vandløbslov. Ud fra vandløbsloven er der - til sikring af netop Gudenåens vandføringsevne - vedtaget et regulativ fra 2000 (grødeskæring i 7 meters bredde og oprensning) og et tillægsregulativ fra 2004 (yderligere skæringer, når nødvendigt). Tilsammen danner regulativet og tillægsregulativet administrationsgrundlag.

Samtidig er der en gældende lov for Gudenådalen (fra Silkeborg Langsø til Kongensbro) om beskyttelse af naturen - det er Natura 2000. I Natura 2000 er der beskrevet fire hovedområder/udpegede habitater: vandløbsnaturen, skovene, søerne og det lysåbne land.

Og i Natura 2000-lovgivningen har man forudset mulige konflikter mellem de fire hovedområder / udpegede habitater. Her er skove (elleskove) og det lysåbne land (engarealer) prioriteret over vandløbsnatur (Gudenåen)

Torben Pedersen

Silkeborg Kommune er myndighed for både vandløbsloven, regulativet, tillægsregulativet og Natura 2000. Silkeborg Kommune har pligt til at handle på og inden for lovgivningen.

Øget vandstand og Natura 2000- området. Den øgede vandstand på mere end 60 cm har haft og har en synligt negativ virkning på Natura 2000- områderne i og omkring Gudenådalen. For vandløbsnaturen har øget vandstand bl.a. betydet ændret kant/brinkbevoksning: Vandløbet er mange steder totalt tilgroet i Gudenåens fulde bredde på ca. 30 m. For de ånære skovområder har øget vandstand betydet døde elletræer. For de lysåbne arealer har øget vandstand ændret engarealer til sump.

Natura 2000-lovgivningen skal sikre, at myndighederne beskytter naturen. Og i Natura 2000-lovgivningen har man forudset mulige konflikter mellem de fire hovedområder / udpegede habitater. Her er skove (elleskove) og det lysåbne land (engarealer) prioriteret over vandløbsnatur (Gudenåen). Som administrativ myndighed skal Silkeborg Kommune beskytte og sikre de udpegede habitater. Og når forringelse af de udpegede habitater skyldes manglende sikring, skal Silkeborg Kommune foretage genopretning af de skadeslidte habitater.

Kommunes nøl og borgmesterens handlekraft. Der er en fin balance mellem vandløbsloven og regulativet (sikring af vandafledning) på den ene side og Natura 2000-lovgivningen (beskyttelse af naturen) på den anden. Silkeborg Kommune skal både tilgodese vandafledningen og sikre naturens beskyttelse. Men tiltagene til sikring af vand½afledningen har været tøvende, og dermed har udpegede naturtyper lidt skade.

P.t. er der ikke andre dokumenterede muligheder for at sikre den lovbestemte vandafledningsevne og sikring af de udpegede habitater mellem Silkeborg og Tange Sø end grødeskæring.

I Silkeborg Kommune har et skiftende og tøvende politisk flertal og en tøvende administration indrettet sig sådan, at det er borgmesteren, der skal iværksætte ekstra grødeskæringer begrundet i tillægsregulativet af 2004. Borgmester Steen Vindum bør derfor ikke angribes for handlekraftigt at iværksætte de nødvendige tiltag, der er legitimeret i loven og fagligt begrundet af hans administration. Og som understøtter flertalsbeslutningen i byrådet af november 2019 om øget vedligeholdelse af Gudenåen til sikring af vandafledningsevnen. Han bør takkes.