Et bibliotek er et sted, hvor man kan låne en bog

Af Merete Boye. cand. theol Ans

BIBLIOTEKER Christian Wibe-Marker, en politiker der kalder sig konservativ, skriver i Midtjyllands Avis 23. august, at han er imod Alex Vanopslaghs forslag om at lukke de offentlige biblioteker. Det er godt, for naturligvis skal der være et sted, hvor interesserede borgere har mulighed for at låne bøger og tidsskrifter.

Ærgerligt nok fungerer Wibe-Markers begrundelse for at beholde bibliotekerne bedre som argument for at lukke dem. Han mener, at bibliotekerne »skal udvikle sig til at være et kulturelt kraftværk, hvor man »tilfældigvis også kan låne bøger.«

I stedet skal bibliotekerne være steder, hvor borgerne kan få hjælp til at sortere i al den information, som de i 2023 typisk finder på internettet i stedet for på biblioteket, mener Wibe-Marker: »At navigere rundt i de enorme mængder data, sortere i fake news og konspirationsteorier kræver rigtige (sic) dygtige informationsspecialister, bibliotekarer og kulturformidlere«.

Så bibliotekarer skal ikke længere være belæste nørder, der forstår sig på skønlitteratur og ved, hvordan fagbøgerne er katalogiseret. Nej, de skal være noget i stil med Facebooks »fact checkere«, en slags smagsdommere, der fortæller folk, hvad de nu har godt af at læse.

Biblioteket skal dog også være et sted, hvor der er »fællesskaber«, mener Wibe-Marker. En litteraturkreds eller en foredragsforening kunne være oplagt, tænker du måske, men nej. Der skal være strikkeklub og »LGBT+ grupper«, for det er nu engang det, de unge vil ha’, må man forstå. Og hvis der er noget, der signalerer »konservativ«, så er det jo modstandsløs tilpasning til tidsånden og alle dens luner. Eller hvad?

Bibliotekerne har i mange år været grebet af panisk undergangsstemning og forsøgt at indrette sig efter krav fra målgrupper, der ikke interesserer sig for litteratur. En »målgruppeundersøgelse« viste i 2018 for eksempel, at mange »godt kunne finde på at tage derhen, hvis der var noget andet end bøger«. Så forsøger man sig med konsolspil, udlån af værktøj, frøsamlinger, cykeludlejning, ipads m.v. Lige meget hjælper det, for fællesskaber og underholdning kan folk lige så godt finde alle mulige andre steder.

Alligevel tror Christian Wibe-Marker, at mere af samme skuffe vil kunne redde bibliotekerne. Mere fact checking, mere hjælp til at bruge digitale virkemidler, mere »spændende fysiske rammer« - og færre bøger.

På den måde bliver bibliotekerne »et godt virkemiddel mod mental velvære«, som Christian Wibe-Marker med en vidunderlig freudiansk fortalelse skriver i sit afsluttende afsnit. Og deri har han nok ret.