DB-RE: To skiperler i De tre Dale

REJSE: Champagne eller barolo, østers eller kaviar? De to skiperler Méribel og Val Thorens, der blot ligger få kilometer fra hinanden i franske Trois Vallées, byder på noget af verdens bedste skiløb. Byerne har hver deres styrke, og det kan være svært at vælge

Val Thorens står for rekorder og store overskrifter. Skiområdet omkring byen er flere gange kåret til verdens bedste, ligesom man kan prale af at være Europas højest beliggende skisportsby. Og de gæster, der ikke har brugt al energien på pisterne, kan tage en tur ned ad Europas længste kælkebane og fortsætte festen på Alpernes største natklub.

Méribel er noget helt andet, og naturligvis rimer Méribel på belle. Den lille by er med sin intime atmosfære og mange træhuse i chaletstil postkortsmuk, og man er så langt væk fra de store skimetropoler, som tænkes kan. Gastronomien er i top, og fransk livsnyderi – joie de vivre – er i højsædet.

Frankrigs bedste

Fra toppen af bjergkammen mellem Meribel og Belleville-dalen udgår Jerusalem-pisten. Umiddelbart er der ingen indikationer på, at turen skulle være unik, for pistens 800 vertikale meter er fordelt over så mange kilometer, at hældningen er moderat, og farven er blå. Ikke desto mindre er Jerusalem kåret til Frankrigs bedste og mest populære pist.

Så jeg klikker i skiene og forbereder et hyggecruise ned mod dalen. Horisonten rundt stikker sneklædte, tobleroneformede bjergspidser op, og over mig trækker et fly sine hvide streger mod den blå himmel. Det første stykke kører jeg på toppen af bjergkammen, og det går stejlt ned på begge sider, så der er uspoleret udsigt til begge dale. Ned mod St. Martin dukker små buler op i kanten af pisten. Der er ikke tale om pukler, langtfra, men det er ren leg at køre over og rundt om dem, mens det går både let op og ned. Længere nede er en passage anlagt på en skrånende bjergside, hvor det på den ene side af pisten går stejlt op, mens den anden side af pisten løber langs kanten og giver uhindret fugleperspektiv over St. Martin de Belleville. I god tid skimter jeg kirketårnet, der rager op mellem byens små træhuse, og ved siden af ligger en bar. Her styrer jeg hen, parkerer skiene og bestiller en kold 1664-øl og en lun croque monsieur.

Instagramvenlige panoramaudsigter

Jeg befinder mig i Meribelområdet, hvor man finder den ene skimæssige fristelse efter den anden. Min næste udfordring hedder Combe de Vallon, der starter på toppen af Mont Vallon i 2.952 meters højde. Det er langt over trægrænsen, så kun de rå klipper stikker op i det sneklædte landskab, og udsigten er formidabel. Ved siden af mig snor Gébroulaz-gletsjeren sig mod dalen, mod sydøst kan jeg kigge langt ind i Italien, mens Mont Blanc rager markant op i nordlig retning. Pisten er rød, hældningen og sværhedsgraden er overkommelig, og den lægger op til store carvingsving.

Generelt er Méribel egnet til alt fra begyndere og familier til eksperter. Der er masser af sorte nedfarter, gode snowpark- og offpiste-muligheder, men mængden af blå og røde pister betyder, at der også er plads til afslappet skiløb. Geografisk har Méribel den fordel, at byen ligger midt i De tre Dale, så der er ikke langt til byer som Courchevel, Menuires og Val Thorens. Men Méribel er ikke bare godt skiløb, Méribel er også nydelse, god mad og atmosfære.

Livsnyderi i solen

Med solen næsten i zenit er terrassen på Le Blanchot fuld af frokostgæster, men det lykkes at finde et ledigt bord. Interiøret er i chaletstil med træ og sten, og der er naturligvis ild i pejsen, men jeg vælger at sidde udendørs og nyde udsigten til de omkringliggende bjergtoppe, der rager op 360 grader omkring mig.

Spisekortet frister med alt fra traditionelle og rustikke alperetter som ostefondue, tartiflette og raclette til mere lette anretninger med laks og salat. Jeg bestiller en japansk inspireret ande-tataki der serveres i en let citronsauce med wasabi. Bestemt ikke en alpetypisk ret, men ledsaget af et glas côtes du rhône er måltidet på én gang let, velsmagende og elegant.

Skiløbere en masse suser forbi, men solen fortsætter med at brage ned, så jeg får fat i et tæppe, bestiller en café au lait og lukker øjnene.

Skotsk ophavsmand

Méribel er, trods byens atmosfære og autenticitet, relativ ny som skisportsby. Historien fortæller, at den skotske major Peter Lindsay tog på researchtur sidst i 1930-erne i Alperne for at finde "det perfekte sted", hvor man kunne udvikle en moderne skisportsby. På grund af datidens politiske spændinger fravalgte Lindsay både Østrig og Tyskland, men i det franske Les Allues-område fandt han alt det, han søgte. Området var smukt, lavinefaren lav og snesikkerheden høj. Anden verdenskrig satte projektet på stand by, men efter krigen vendte Lindsay – nu som oberst – retur og stod i spisen for opbygningen. Han lagde vægt på, at alle bygninger blev opført i ægte savoyardstil af naturmaterialer som sten og træ, og nogle af datidens bedste arkitekter blev kaldt ind. Kedeligt var det ikke. En af hans samarbejdspartnere var det excentriske flyver-es fra Første Verdenskrig, grev Jean de Gaillard de la Valdéne, som var gift med den spanske tennisstjerne og Wimbledonfinalist Lilí Álvarez. Skimæssigt skulle kvaliteten være i top, og man gjorde det så godt, at Meribel mange år senere, i 1992, var vært for kvindernes alpine OL-konkurrencer.

Afterparty og skiløb fra øverste hylde

Modsat Meribels diskrete charme er Val Thorens stedet, hvor der er fuld knald på. De unge og tjekkede siger blot "Val T", og det er her, enhver "skidario" kan vise sine moves og tricks frem. Når pisterne lukker sidst på eftermiddagen, fortsætter festen på afterski-barerne samt diskotekerne til langt over midnat. Ikke overraskende søger mange unge mod Val Thorens, mens familier generelt foretrækker Meribel.

Selve byen befinder sig i 2.300 meters højde, og højeste skistart ligger omkring en kilometer højere oppe. Val Thorens ligger i bunden af den vestligste og samtidig største af dalene, så der er anlagt hundredvis af pistekilometer på bjergsiderne hele horisonten rundt, og man kan altid finde et spot, hvor der er læ, eller hvor solen skinner.

Superlativerne omkring Val Thorens er velkendte, og skiområdet regnes for at være et af verdens ypperste. Uanset om man søger rolige familieområder, vild offpiste eller sorte nedfarter, finder man det. Et af Val Thorens’ store trækplastre er den sorte Combe de Caron. Den starter i mere end tre kilometers højde, og på toppen er der udsigt til mere end tusind (!) bjergtoppe, som rager op i Frankrig, Italien og Schweiz. Pistens øverste del er visse steder både stejl og smal, så teknikken skal være på plads, men senere åbner den op til brede sving. Et absolut must!

Heldigvis byder Val Thorens også på masser af hyggeskiløb. 70 procent af pisterne er blå, og tjekker man pistekortet godt ud, er det muligt at planlægge sin tur, så langt hovedparten foregår på brede nedfarter med masser af plads og moderat hældning. Selv fra Col de Thorens, som ligger i mere end tre kilometers højde, kan man komme ned via blå pister.

Effektiv forskønnelse

De seneste år er man begyndt at rydde op i fortidens synder. Da Val Thorens blev bygget op i 1970-erne, gik det stærkt, og som på mange andre franske skidestinationer var betonbyggeri hurtigt og effektivt. Men kønt var det ikke, og det har man måttet erkende flere steder. I Val Thorens er man gået grundigt til værks, og over en tiårig periode har man forskønnet byen ved at beklæde bygningerne med træ. Transformationen fra beton- til træbeklædt alpeby er lykkedes, og byen har fået et tiltrængt atmosfæreløft.

De tre Dale byder sammenlagt på mere end 600 kilometer skiløb, som er fordelt på 335 pister i alle sværhedsgrader. Ud over Méribel og Val Thorens giver liftkortet adgang til områderne ved Courchevel, La Tania, Les Menuires-Saint Martin og Orelle. Flere gange er Val Thorens–De tre Dale kåret til verdens bedste skiområde. Senest i 2019, hvor World Ski Awards uddelte prisen for fjerde år i træk.

Uanset niveau, alder og ønsker vil man finde sig til rette i De tre Dale. Som nævnt er skiløbet fra allerøverste hylde, og det tætte net af blå pister betyder, at langt de fleste kan komme rundt overalt i terrænet. Toppet op med gode hoteller samt restauranter, der byder på alt fra michelinstjerner og gourmetoplevelser til ydmyge spisesteder og pizzeriaer, lever De tre Dale fint op til sin status som verdens bedste.

-

Fakta: Rejseinfo

Transport

Fra den dansk-tyske grænse er der 1.400 kilometer til Meribel samt 1.425 kilometer til Val Thorens. Kør via Basel, Lausanne og Chambéry, og vær opmærksom på, at der ved passage gennem Schweiz kræves vignet, og at der betales afgift for kørsel på de franske motorveje.

Vælger man at flyve, er der flere muligheder. Største lufthavn med flest forbindelser er schweiziske Lausanne, og herfra er der to timers transport til De Tre Dale. De franske lufthavne i Lyon, Chambéry og Grenoble ligger ligeledes inden for to timers køreafstand, og fra alle lufthavne går der shuttlebusser til De Tre Dale.

Skiområdet

De tre Dale lokker med masser af offpiste samt mere end 600 forbundne pistekilometer, hvilket gør det til verdens største sammenhængende skiområde! Højeste skistart er i 3.230 meters højde, og man råder over 1.500 snekanoner, men da området generelt ligger højt, er De tre Dale meget snesikkert. Området byder også på adskillige snowparks samt 130 kilometer langrendsløjper til både klassisk og skøjtestil.

Hoteller

To gode hoteller er Marielle i Val Thorens samt La Chaudanne i Meribel. Fælles for hotellerne er, at de med deres nærhed til pisten begge tilbyder ski in – ski out. Begge hoteller er desuden firestjernede, har gode restauranter samt wellnessafdelinger, og de ligger hver især centralt placeret i bymiljøet.

-

Fakta: Værd at opleve:

Europas længste kælkebane

Et must for børn og barnlige sjæle er den seks kilometer lange kælkebane Cosmojet i Val Thorens. Her venter en vild oplevelse, som man ikke skal undervurdere heftigheden af – de 700 meters faldhøjde betyder, at banen har nogle meget stejle passager, og man skal køre med hjelm.

Legendarisk afterski

La Folie Douce er kendt langt uden for Val Thorens. Det er in-stedet for jetsettet, som nyder champagne til eksorbitante priser, mens livebandet spiller. Men der er også plads til gæster, som blot vil nyde en øl eller bestille en frokost på terrassen. I godt vejr kan der blive så crowded, at gæster sidder ude på pisten foran.

På snesko

En alternativ måde at opleve terrænet på foregår med snesko under fødderne. Sammen med en guide bevæger man sig ind mellem træerne og ser dyrespor, og man oplever stilheden og de helt uberørte områder langt fra pisterne. Et godt sted for sneskoture er Meribel-Mottaret.

For de adrenalinhungrende

Ingen behøver kede sig i De tre Dale, og har man mod på at træde uden for komfortzonen, kan man vælge mellem helikopterture og zipline samt en tur på isracerbanen. Her kan man give den gas og drifte gennem svingene på sine pigdæk.

-