30 år efter Murens fald: Er Tyskland egentlig blevet genforenet?

I dag 9. november er det 30 år siden, at virkeligheden pludselig bragede i en ny retning, da Berlinmuren krakelerede under folkemasserne på en verdenshistorisk aften. Kort efter blev øst og vest genforenet til ét samlet Tyskland, men hvordan er det så gået med denne samling af de to lande?

9. november 2019, 14.00

Der er blevet brugt penge på at hæve levestandarden i det østlige Tyskland. To billioner euro på 30 år for at være præcis. Imidlertid er produktiviteten i den østlige del af landet stadig lavere, mens arbejdsløsheden er godt to procent højere end i vest. Foto: Andreas Merrald/Ritzau Scanpix

Da det skete, kunne folk næsten ikke tro deres egne øjne. Overalt i verden sad befolkninger klinet til tv-skærmene, mens symbolet på adskillelsen imellem det moderne Vesten og landene i øst blev smadret. Berlinmuren styrtede i grus den 9. november 1989, og selvom der havde været en mindre optr...