Snittede skraldebil og endte i grøften

43-årig kvinde i dobbelt uheld i morges

6. december 2019, 10.08

Foto: Martin Ballund

FAVRSKOV En 43-årig kvinde blev ramt af et dobbelt uheld, da hun i morges klokken 07.07 kørte i sin bil ad Hammelvej i Laurbjerg.

I mørke og regndis overså kvinden en skraldebil, der holdt i vejsiden. Hun ramte med bilens venstre siden ind i skraldebilens højre bagside. Sidespejlet på hendes bil blev revet af, og samtidig blev airbag’en udløst. Det tog udsynet fra hende og medførte, at bilen endte i grøften.

Den 43-årige blev bragt til skadestuen med forskellige knubs, blandt andet havde hun slået næsen og fået overkroppen trykket af airbag’en. Hun kunne dog sendes hjem efter behandling.

sinn