Tidligere Silkeborg-Voel-profil stopper karrieren

En rørt Trine Troelsen, der har en fortid hos Silkeborg-Voel, stopper sin flotte karriere efter denne sæson

21. december 2018, 11.35

Karrieren lakker mod enden for Trine Troelsen, der i syv sæsoner har haft hjemmebane i Ikast. Foto: Flemming Hansen

Håndbold Til sommer er det slut. Trine Troelsen takker af efter en lang og flot karriere på topplan.

Profilen og veteranen fra Herning-Ikast Håndbold har besluttet sig for, at der skal sættes et punktum.

- Det er selvfølgelig en kæmpe, kæmpe, beslutning at tage. Håndbold har været en stor del af mit liv i rigtigt mange år, og jeg føler mig enormt priviligeret, siger Trine Troelsen til Herning Folkeblad.

- Jeg bliver helt rørt nu, hvor jeg siger det højt, tilføjer hun med en hørbar klump i halsen.

Alligevel er hun ikke i tvivl.

- Det er det helt rigtige for mig. Jeg fylder 34 næste år, og jeg kan mærke, at jeg er ved at være mæt af håndbold, kommer det ærligt fra Trine Troelsen.

Helt tilbage i 2003, som 18-årig, fik hun debut i ligaen for Viborg HK. Siden gik turen til SK Aarhus, før hun i 2009 før første gang fik hjemmebane i Ikast. Trine Troelsen spillede for det daværende FCM Håndbold fra 2009 til 2014 og var med til at vinde både det danske mesterskab og EHF Cuppen i 2011. Igen i 2013 blev det til DM-guld, før hun i 2014 ville prøve kræfter med udlandet og skiftede til den franske klub Toulon.

Ikast-klubben fylder meget...