Mange lokale valgt til Aura Energi

Stemmeprocenten satte rekord ved valget til repræsentantskabet

24. november 2020, 11.30

Allan Werk og Carsten Höegh Christiansen er henholdsvis bestyrelsesformand og administrerende direktør ved Aura Energi. - Vi har oplevet en stor interesse for vores koncern i forbindelse med repræsentantskabsvalget, og jeg glæder mig over, at vi har fået mange nye navne ind. Det er altid sundt for et demokratisk valgt forum, at der sker en vis udskiftning hen ad vejen, og jeg noterer mig, at der er mange spændende mennesker og brugbare kompetencer i det nye repræsentantskab, siger Allan Werk.

VALG: Valget til Aura Energis repræsentantskab, der består af 98 medlemmer, er vel overstået. Det nye repræsentantskab betyder et goddag til 35 nye ansigter, og dermed er mere end en tredjedel af repræsentantskabet nyvalgt.

Repræsentantskabet er sammensat af andelshavere fra syv valgområder, og i fem af de syv valgområder var der kampvalg, mens der var fredsvalg i de sidste to. Alligevel blev stemmeprocenten rekordhøj med 13,0% mod 12,4% ved sidste valg.

Fra Midtjyllands Avis’ udgivelsesområde blev følgende valgt til repræsentantskabet:

Claus Hansen, Galten, Flemming Otto Jensen, Galten, Hanne K. Mortensen, Galten, Jens Kruse Ørhøj, Galten, John Kristensen for Vejballegaard ApS, Hammel, Karsten Hegelund, Galten, Kim Frandsen, Galten, Kjeld Hansen, Galten, Ole Larsen, Skanderborg, Peter Kjeldgaard, Låsby, Frank Jensen, Skanderborg, Hans Terp, Ry, Henrik Næsted Nielsen, Skanderborg, Jan Krogh Rasmussen, Skanderborg, Jan Løvheim, Ry, Karen Møgeltoft Lebeck, Skanderborg, Karl-Heinrich Abrahamsen, Ry, Kurt Rønne, Skanderborg, Lars Kromand, Skanderborg, Peter Rose Nøhr, Skanderborg, Peter Rønne, Skanderborg, Rune Bo Viborg Kaldau, Skanderborg, Simon Boel, Ry, Thomas Dalsgaard, Skanderborg og Thomas Vedel, Skanderborg.

Aura Energi, der har adresse på Smedeskovvej i Galten, har mere end 108.000 andelshavere i det østjyske, og det har været tydeligt, at der denne gang har været fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed i kandidaternes motivation for at stille op. MTL