Jubilar i Galten: En yderst værdsat kollega og medarbejder

Udgivet:17. april 2023, 10.25

Læsetid:1 minut

Sejfudin Sinanovic.

5 måneder siden

JUBILÆUM: Fredag den 21. april kan Sejfudin Sinanovic fejre 25-års jubilæum hos AVK i Galten.

I hele ansættelsen har han arbejdet som specialarbejder i montagen på Smedeskovvej 40, på stort bånd DN200-DN500 og har mest stået ved trykprøveren. Herudover har kollegerne ved de andre bånd værdsat hans villighed til at give en hånd med hos dem, når de manglede hjælp.

Hans positive tilgang til opgaverne, humoristiske sans og store hjælpsomhed har gjort Sejfudin til en yderst værdsat kollega og medarbejder, som altid er klar, når der kaldes.

Han bor i Galten og har fire børn. To voksne sønner og to voksne døtre samt to små børnebørn, som han tilbringer masser af tid med, når han ikke lige er på fisketur eller laver mad, som er et par af hans interesser.

Efter Sejfudin Sinanovic’s ønske markeres dagen med morgenbord sammen med afdelingen på Smedeskovvej 40. MTL