Masser af Jorn-værker på vej ud af landet

60 værker fra Museum Jorn vises i Sydkorea på den første Jorn-udstilling i Asien nogen sinde. 600 grafiske værker er på vej til Salzburg Af Christian Kloch Larsen

24. januar 2019, 14.00

Museum Jorn modtog forrige år et af Jorns hovedværker »Nattefesten« fra 1945. Det er nu på vej til Seoul, hvor det skal vises på en stor udstilling med 60 værker fra Jorns samling. Foto: Museum Jorn

KUNST Til april åbner en stor udstilling med værker fra Museum Jorns samling på National Museum of Modern and Contemporary Art i den sydkoreanske hovedstad Seoul.

Det er første gang nogen sinde, at værker af Asger Jorn bliver vist i Asien, og det er ifølge direktør for Museum Jorn, Jacob Thage, en stor mulighed for at skabe ny international opmærksomhed om Asger Jorn og kunstsamlingen i Silkeborg.

- Jorn er et helt ubeskrevet blad i Asien, så den meget store udstilling i Seoul kan vise sig at blive en kæmpe gevinst for ikke bare moderne dansk kunst, men i høj grad også for Museum Jorn og Silkeborg, for vi oplever jo en kraftig stigning i antallet af turister fra Asien i disse år. Og hvis udstillingen - som vi håber og tror på - møder klangbund, vil effekten være meget stor, siger han.

Diplomatisk jubilæum...