Naturen som offer

20. september 2019, 13.38

Foto: Martin Ballund

SKOVENE Nu er Silkeborg jo som bekendt blevet tituleret Danmarks Outdoor Hovedstad, hvis man følger udviklingen, så er det sikkert sport, det handler om. Jeg læste for nylig, at man ønsker en vækst på op til 105.000 indbyggere, hvilket fører til urbanisering. I landområder vil befolkningstallet dale, mens presset på de bynære områder vil stige.

Ifølge FN`s rapport om naturmangfoldighed, rasler det støt ned med naturområder. For at vor klode kan overleve, skal der være min. 16% urørt natur, men iflg. FN rapporten er det tal nede på under 8% nu. Når tallet er så lavt, skyldes det at mennesket har mistet respekten for naturen. Det er lige fra toppen og nedefter. For at tage Silkeborg som eksempel. Så er der kun vækst, turisme og sport, der er på dagsordenen. Man taler godt nok om vores skønne natur i form af Silkeborgskovene. Udad til set med de overfladiske briller, ser det da rigtigt ud, men sandheden er, at vore skove er blevet golde, dyrelivet er gået skræmmende meget tilbage de seneste 20 år. Al den virak, der foregår så at sige overalt i skovene, stresser pattedyr og fugle. For nyligt er der udarbejdet en rapport af Aarhus Universitet, hvor konklusionen er, at vi skal have langt større skovområder uden menneskelig indblanden. Her håber jeg inderligt, at Nordskoven vil blive begunstiget

Engang skulle man som skovgæst respektere vore skove og livet i dem, i dag er skovgæsten skiftet ud med »brugere af vores skove« Nu er det ikke mere nødvendigt at respektere vor skoves oprindelige beboere. Nu kommer der professionelle sporbyggere, med maskiner og bygger spor til bikere. som skal komme fra nær og fjern, for der skal penge i kassen.

Alt dette fordi man ovre på borgen fandt ud af det er sundt at cykle, og dermed bestemte der skulle laves spor i skoven. Et spor kunne da heller ikke skade, men et spor blev til et net af spor, blå, røde og sorte spor, nu ikke bare i Nordskoven, men også Vester- og Sønderskoven. Jeg læste forleden en artikel om en direktør for visit Aarhus, der ønskede et større samarbejde blandt byerne, så man kunne henvise til de individuelle specialer, f.eks. mountainbiking i Silkeborgskovene, det med naturen som offer. Denne udvikling medfører yderlig CO2 udledning, i form af bilkørsel hertil fra nær og fjern.

Det løber af sporet, med politisk entreprenørisme, løsslupne dispensationer både i by og skov. Hvornår vender respekten for det autentiske, respekten for vor sårbare natur tilbage, forhåbentlig før det er for sent.