112

Indbrud i flere huse i Hvinningdal

16. juli 2020, 10.12

HVINNINGDAL Der har været indbrud i flere villaer i Hvinningdal.

Mellem 4. og 15. juli aflistede en gerningsmand en rude i et stuevindue i et hus på Rudbølvej. Tyven stjal smykker fra huset.

Indbruddet kan hænge sammen med et indbrud, som søndag eller mandag blev begået i andet hus på vejen. Ved indbruddet, vi omtalte tidligere på ugen, forsøgte gerningsmanden forgæves at bryde et våbenskab op.

Indenfor den seneste uges tid har der også været indbrud i en villa på Aabenraavej. Også ved det indbrud aflistede tyven en rude, hvorefter han kunne komme ind i huset og stjæle smykker.

Lokalpolitiet oplyser, at der mellem tirsdag aften og onsdag morgen desuden var indbrud i et hus i Fynsgade. To computere og en ipad blev tyvens udbytte efter at han med en sten knuste en rude i en havedør.