Ronnie Schwartz i perspektiv

26. februar 2020, 12.19

Foto: Jakob Stigsen Andersen

TOPFODBOLD Kan man forestille sig, at Ronnie Schwartz kom til træning i Søholt henad 17-tiden, dengang han endnu var SIF’er?

Det kunne man vist ikke, men sådan var forholdene for et par generationer siden. I 1960’erne begyndte træningen sidst på eftermiddagen, og selv i de store klubber skete det forskudt, alt efter hvornår spillerne fik fri fra arbejde.

På den tid havde jeg min gang i K.B. Træneren behøvede ikke at sige så meget. Spillerne vidste, at de skulle løbe to gange rundt om to fodboldbaner, inden de fik lov til at deltage i det småbold, der fandt sted, indtil alle mand havde indfundet sig, og der blev ikke gjort forskel på folk, der var lige vilkår for vandbæreren som stjernen. En af dem, der hørte til den sidste kategori, var landsholdsspilleren Ole Sørensen.

Inden Ole viste sig ude på K.B.’s anlæg, havde han haft en lang dag i Hans Colbergs store fiskeforretning. Det har givetvis været et godt arbejdssted, for bornholmeren Colberg har haft forståelse for Oles situation. Colberg var selv tidligere landsholdsspiller og med på OL-holdet i London 1948 om end kun som reserve. Han hørte til det kuld af spillere, der blev professionelle i Italien, men da han vendte hjem, blev han udelukket fra al fodbold i to år, selv sekundafodbold. Sammen med landsholdskammeraten Jørgen Leschly Sørensen ankede de dommen og vandt. Nu måtte de spille dog kun i kampe, hvor der ikke skulle betales entré.

Ronnie Schwartz har ganske anderledes forhold og kan koncentrere sig fuldt ud som fodboldspiller. Jeg ved ikke, om Colberg ville bytte, han døde i 2007, men Ronnie Schwartz ville næppe. Derfor er det også ærgerligt, at han har taget den afsked med SIF, han har gjort. Måske SIF skulle anke, hvis der ellers var nogen at anke til.