Sognecaféer i Ulstrup

Udgivet:08. juli 2017, 09.38

Læsetid:1 minut

Organist Lars B. Olesen skal medvirke i en musikquiz ved den allerførste sognecafé.

ULSTRUP Pastoratsrådet i Ulstrup, Vester Velling og Sønder Vinge er klar med et nyt tilbud. Tre onsdag formiddage i efteråret vil rådet arrangere sognecaféer i Sognehuset i Ulstrup.

Første gang bliver den 6. september, hvor caféen byder på en musikquiz med Lars B Olesen og Helle Skovkjær, som er henholdsvis organist ved Ulstrup Kirke og pædagogisk sognemusiker i de tre sogne.

Den 4. oktober holder Jørgen Lorenzen fra Ulstrup et cirkeforedrag. Jørgen Lorenzen har i mange år interesseret sig meget for cirkus, som han har en stor viden om.

Endelig vil irene S. Rasmussen den 1. november fortælle om den svenske forfatter Selma Lagerlöf, der levede fra 1858 til 1940 og som var dybt engageret i sin samtid. Ofte skrev hun om kærligheden og dens kraft.

Sognecaféerne bliver gratis at deltage i.