Mindeord: Skipperen er gået fra borde

16. april 2020, 13.00

Povl Fiskers store interesse var sejlsport, og han var formand for Silkeborg Sejlklub i en lang periode.

MINDEORD: Verner Rønnow, Silkeborg, har skrevet følgende mindeord over sin ven og sejlerkammerat, Povl Fisker, Sejs:

Povl Fisker er stille sovet ind i sit hjem fredag den 10. marts, 78 år gammel, og efterlader sig hustru og en voksen datter samt to voksne stedbørn.

Povl Fisker var oprindelig uddannet trædrejer, men beskæftigede sig i størstedelen af sit liv med salg af kontormiljøer overalt i landet.

I sin fritid havde Povl Fisker mange interesser, men det var nok mest sejlsport, der havde hans store interesse. Denne interesse førte til mange gode oplevelser sammen med skiftende gaster. Deltagelse i DM for L23 bådklassen gentagne gange, Fyn rundt flere gange og også kapsejladser i Silkeborg Sejlklub utallige gange. Povl Fisker var også formand for Silkeborg Sejlklub i en lang periode.

I det hele taget var Povl Fisker en handlingens mand, der gik målrettet ind i de opgaver, han påtog sig.

Efter sin pensionering 2018 tog har trædrejningen op igen på hobbybasis, og han havde den store glæde at komme med i en udstilling på Trapholt i Kolding.

Æret være hans minde