Det er her det sner

Om ungdomsfilmen »Mig og Charly«, der blev optaget i Silkeborg i 1977

24. oktober 2014, 15.34

De tre hovedrolleindehavere i ungdomsfilmen »Mig og Charly«, der blev optaget i Silkeborg. Fra venstre ses: Charly (Allan Olsen), Majbritt (Helle Nielsen) og Steffen (Kim Eduard Jensen).

lokalhistorie På tirsdag 28. oktober har Silkeborg Arkiv arrangeret et foredrag med vores danmarksberømte, lokale forfatter, Bent Rasmussen. I foredraget, som Bent Rasmussen har kaldt »O Silkeborg i rosenskær«, skal vi høre om livet i og med Silkeborg i fem generationer. Rejsen begynder i Øster Bording påskemorgen 1821, går fra land til by, fra vækkelsesprædikanten over grundtvigianisme til aktive politiske interesser og drengeliv under besættelsen.

I foredraget kommer vi ikke til at høre så meget om det, Bent Rasmussen måske er allermest kendt for, nemlig ungdomsromanen »De hvide hænder« fra 1976, der blev brugt som litterært forlæg for succesfilmen »Mig og Charly«.

Det råder vi så bod på her.

Mig og Charly

August 1977 står for mange silkeborgensere som noget helt særligt. Mange vil huske netop den måned, fordi alle udendørsoptagelser til kult-ungdomsfilmen »Mig og Charly« foregik i Silkeborg. I 3-4 uger udgjorde byen og omegnen kulisserne til den film, som skulle blive en af datidens største danske filmsuccéser, og mange fra byen havde større eller mindre roller.

Filmen havde premiere 19. marts 1978 i syv biografer over hele landet. En af dem naturligvis i Silkeborg, hvor Kino lagde sal og lærred til. Biografen lå frem til lukningen i midten af april 1987 på adressen Vestergade 6.

Filmens overvældende succes afspejles i lidt statistik. Der blev samlet solgt omkring 580.000 billetter. I Silkeborg blev det til 20.450 solgte billetter fordelt på ikke færre end 114 forestillinger. Efterfølgende blev filmen hædret som årets bedste film med en Bodil-pris, der uddeles af Danske Filmkritikere.

Selv filmens musik blev et kæmpehit. Den ene af filmens instruktører, Morten Arnfred, havde bedt Kasper Winding og C.V. Jørgensen om at skrive en sang til filmen. Og det blev til »Lidt til og meget mer«, der nærmest blev et soundtrack for en hel generation.

Og til slut skal det lige nævnes, at det var »Mig og Charly«, der gjorde udtrykket »Det er her, det sner« - i betydningen, det er her, de vigtige eller spændende ting foregår - til »hverdagsdansk«.

Charly og Steffen

I slutningen af 1979 havde fortsættelsen - den mindre succesfulde »Charly og Steffen« premiere. Filmen, der foregik i Aarhus, opnåede dog aldrig samme kultstatus. Bent Rasmussen var denne gang medforfatter til manuskriptet og udsendte senere dette i romanform. Han udtalte senere i et interview i Midtjyllands Avis, at han mente, »at det gik galt i klippefasen. Her sprang den røde tråd, som skulle holde fortællingen sammen ... Arbejdsmæssigt foregik det således, at jeg skrev på romanen »Charly og Steffen«, mens Henning Kristiansen sideløbende skrev filmens drejebog, og så udvekslede vi manuskripter undervejs.«

Bent Rasmussen

For Bent Rasmussen blev »Mig og Charly« vejen til mere succes og berømmelse som forfatter. Siden debuten i 1966 har han til dato skrevet mere end 80 børne- og ungdomsbøger, desuden en række teaterstykker og manuskripter til radio og TV. Endelig har yderligere to af hans romaner været udgangspunkt for film - nemlig »Det skaldede spøgelse« (1992) og »Anton« (1996). Bent Rasmussen har modtaget flere priser og legater - bl.a. blev det i 1978 til Skolebibliotekarforeningens Børnebogspris, i 1984 til Gyldendals Børnebogspris, Kulturministeriets Børnebogspris i 1988 og i 1994 til boghandlermedhjælpernes pris.

Handlingen

Kort fortalt - og for dem, der ikke kender eller husker filmen - er »Mig og Charly« en film om en sommer i Silkeborg. Om venskabet mellem to teenagedrenge med meget forskellig baggrund. Steffen (mig) er netop færdig med skolen. Han ved ikke rigtig, hvad han vil. Han er arbejdsløs og bor stadig hjemme hos sin mor, der er journalist på den lokale avis. Han kommer sammen med Majbritt, der er datter af en af Silkeborgs rige mænd (i filmen en rig autoforhandler - i bogen en tømmerhandler).

Steffen møder den rapkæftede københavnerdreng, Charly, da denne er ved at stjæle hans knallert. Charly har været i konflikt med straffeloven og er nu anbragt på et opholdssted uden for byen. Venskabet skaber en masse konflikter, og Steffen stilles konstant over for valg og krav fra sine omgivelser. Men det er det voksende venskab mellem de to drenge, der er filmens røde tråd. Da den slutter, har Charly igen rodet sig ud i noget og vælger at stikke af - og Steffen hjælper ham på vej ved at overdrage ham sin knallert.

Romanen var ikke en nøgleroman i den forstand, at der var tale om faktiske personer og begivenheder, men den udspillede sig i Silkeborg. I et interview i Midtjyllands Avis udtalte Bent Rasmussen, at »romanen er nærmest en blanding af fiktion og dokumentation som de fleste af mine bøger. Jeg har selv tre børn på 20, 18 og 16 år, og fra min undervisning på skolerne har jeg også et stort kendskab til den aldersgruppe, jeg skriver om. Mange af de problemer, jeg er blevet konfronteret med, har jeg anvendt i bogen. Men ikke i den oprindelige sammenhæng. Jeg har taget lidt hist og pist og digtet selv. Figurerne er blot blevet placeret i Silkeborgs miljø, for det kender jeg, jeg er født i byen. I øvrigt beskrives provinsmiljøet kun i få bøger.«

I filmen blev handlingen ændret og udbygget på væsentlige punkter. I filmen gik Steffen således i seng med sin mor, mens han i bogen slog hende ihjel - alligevel foregik filmen stadig i Silkeborg.

Sommeren 1977

Men tilbage til sommeren 1977. I løbet af foråret var de to filmfotografer og instruktører, Henning Kristiansen og Morten Arnfred, flere gange i Silkeborg for at finde de rigtige lokationer og ikke mindst for at finde frem til de skuespillere og statister, som skulle medvirke i filmen. 150 håbefulde silkeborgensere mødte således op på Balleskolen 4. juni for at blive prøvefilmet. Og det blev til statistroller til de fleste af dem.

Man fandt også frem til de to hovedrolleindehavere blandt de fremmødte. Den 18-årige Kim Eduard Jensen fra Virklund fik hovedrollen som Steffen (mig). Han skulle i gang med andet år på HF på Th. Langs, da filmoptagelserne startede. Helle Nielsen fra Linå, der var 16 år og netop havde fået en læreplads hos en boghandler i Randers, fik rollen som hans kæreste. Den tredje hovedrolle »Charly«, der skulle tale »københavnsk«, gik til Allan Olsen, som på det tidspunkt var i glarmesterlære. Ham fandt filmfolkene i en ungdomsklub i Bagsværd ved København.

Af professionelle skuespillere medvirkede bl.a. Ghita Nørby (Steffens journalistmor), Jens Okking (bilforhandler og Helles far) og Karl Stegger (grillbarindehaver på Havnen). Desuden medvirkede Finn Nielsen, Otto Brandenburg, Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen.

I juni måned, før optagelserne gik i gang, udtalte Bent Rasmussen i et interview i Midtjyllands Avis om filmproduktionen, at »filmfolkene har været i Silkeborg mange gange . Jeg er kolossalt overrasket over, hvad der kræves for at lave film. Der skal jo et enormt forarbejde til både researchmæssigt og teknisk og andet, og jeg har da også indset, at en filmproduktion kræver et indgående samarbejde mellem alle parter og koordination, som man næppe kender til indenfor andre brancher.«

I filmen optræder der en lang række lokaliteter som kulisse for handlingen. Der er optagelser fra Torvet, gågaderne, Midtjyllands Avis, der endnu lå på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade. Og filmkameraerne blev også stillet op på Jyllandsringen, ved lyngbakkerne i Sejs, om bord på Hjejlen, ved Gødvad Efterskole, der i filmen har fået navnet »Bredhøj« og i bilforhandler Jørgen Helles daværende villa ud til Sejs Snævringen.

På pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning blev der til lejligheden opbygget en grillbar, der var mødested for de unge mennesker.

Alene af den grund er filmen et gensyn værd. Det er som en tidsrejse tilbage til byen i slutningen af 1970'erne. Hvis du skulle få lyst til et gensyn, så kan både »Mig og Charly« og »Charly og Steffen« lånes via Silkeborg Bibliotekerne.

Hvad der videre skete

Vi skal lige til sidst kort nævne, hvad der siden skete med de tre unge hovedrolleindehavere. Rollen som »Charly« blev Allan Olsens store gennembrud og basis for hans senere karriere som professionel skuespiller. »Steffen« alias Kim Eduard Jensen blev leder af »Børneteatret«, der er hjemmehørende i København. Teatret har forestillinger overalt i Danmark i teaterforeninger, på biblioteker, skoler og daginstitutioner.

For »Majbritts« - Helle Nielsens - vedkommende blev det ikke til en karriere inden for teater og film. Hun afsluttede formodentlig senere sin uddannelse som boghandler.

I Midtjyllands Avis' anmeldelse af filmen stod der bl.a. »... også de unge, uerfarne skuespillere har gjort en dygtig indsats. Majbritt med pigelig ynde, trods det vulgære sprog, der er lagt i munden på hende, Steffen med drenget charme og Charly, som måske den mest overbevisende af dem alle, en blanding af frækhed og oprigtighed, et produkt af en ulykkelig barndom i et uheldigt miljø.«

Men i øvrigt vel mødt til foredraget »O Silkeborg i rosenskær« 28. oktober, kl. 19 på Silkeborg Bibliotek/Silkeborg Arkiv.

Under optagelserne blev der til lejligheden opbygget en grillbar på pladsen ved Silkeborg Roklub og Hjejleselskabets værkstedsbygning. Her mødtes byens unge mennesker.
Grillbaren blev i filmen bestyret af skuespilleren Karl Stegger.
Vestergade med Kino lidt nede ad gaden til højre. »Mig og Charly« havde premiere her 19. marts 1978. Der blev solgt 20.450 billetter i Kino - fordelt på ikke færre end 114 forestillinger. Den sidste film, der løb over lærredet i Kino, var »Døden på larvefødder«, og den sidste forestilling var onsdag 15. april 1987.
Avisannonce for filmen i en tid, hvor farvebilleder endnu ikke var mulige i en trykt avis.