Rystende synspunkter

19. november 2020, 11.31

CORONA Nedenstående citater er hentet fra denne avis i tirsdagsudgaven, 17. november.

»En influenzaepidemi er langt farligere end coronavirus.«

»Man skræmmer befolkningen helt unødigt.«

»Bedemændene ligger 900 begravelser under budget.«

»Det er ingen tragedie, at en 81-årig dør af eller med coronavirus.«

»Corona er på ingen måde en trussel mod menneskeheden.«

Det er læserbrevskribent Olav Nørgaard fra Hald ved Skive, der gør sig til talsmand for ovenstående udsagn. Han oplyser også, at han er dyrlæge og medlem af regionsrådet! Tak for de supplerende oplysninger Olav Nørgaard.

Ikke alt lykkes lige smukt - mildt sagt, men ingen af de folkevalgte der prøver at nedgøre alvoren i en af vor tids mest alvorlige globale pandemier!

Per Hansen

Vi er mange, der er taknemmelige for, at du - med de synspunkter - arbejder med dyr og ikke med mennesker. Prøv dog at slå øjnene op og se hvad der sker i store dele af verden lige nu. Til eksempel: I USA har næsten en kvart million mennesker - skriver 250.000 - mistet livet til corona. ( Præsidenten der mente i starten, at den virus ville forsvinde sammen med foråret ...) Mange lande har lukket drastisk ned, men på trods heraf kæmper de en indædt kamp for at deres sygehusvæsen ikke (igen) skal bryde sammen! Tusinder og atter tusinder dør dagligt af den forbandede virus. Heldigvis er der nu meldinger om lovende vacciner og alle venter vi med håb!

Hr. Nørgaard spørger også retorisk i sit læserindlæg, om ikke der er en voksen til stede i Folketinget? Jo, det er der, Nørgaard! Og de folkevalgte der kæmper dagligt en kamp for, at vi alle kan komme godt på den anden side af den forbandede virus. Ikke alt lykkes lige smukt - mildt sagt, men ingen af de folkevalgte der prøver at nedgøre alvoren i en af vor tids mest alvorlige globale pandemier!

Læs også
Coronakrisen - og truslen mod demokrati og socialt liv

Tiden er ikke til at spille komiske Ali, der som propagandaminister for Irak benægtede, at der var en invasion af landet på vej. Det gjorde han, mens kuglerne fløjtede om ørerne på ham, og hans livvagter for længst var flygtet!