Jamen, det er jo bare et forslag ...

13. oktober 2020, 12.35

Foto: Jakob Stigsen Andersen

KOMMUNEPLAN Der har af borgere i Sejs-Svejbæk været anført mange gode grunde til, at forslag i kommuneplanen vedrørende nye boligområder i Sejs-Svejbæk må trækkes tilbage. Særligt af hensyn til den helt unikke natur, som desværre ikke reelt opleves at have en bredt udtalt stemme i byrådet.

Zoomes der ind på forslaget vedrørende Sindbjerg Mosevej, opstår der samtidigt en stærk bekymring for, på hvilket grundlag forslag egentlig fremsættes. Særligt fordi dette forslag ubegrundet går direkte imod årtiers fast praksis for afgørelser vedrørende dette område, og ikke mindst imod forvaltningens klare anbefaling om ikke at foretage ændringer i dette område.

Som nævnt på borgermødet af formanden for plan- og vejudvalget, så kan politikere godt foreslå noget, som går imod faglige anbefalinger.

Korrekt. Men det er vel sjældent særlig klogt, medmindre der måtte være en god forklaring.

På borgermødet blev svaret fra formanden suppleret med, at det jo bare er et forslag.

Jo tak, men det må jo komme et sted fra, og indtil videre har fadderen/fadderne ikke meldt sig og givet en forklaring. Til trods for at mange har efterlyst et svar – flere gange.

At medlemmer i plan- og vejudvalget så i øvrigt slet ikke kendte til forslaget, gør det ikke just mindre bekymrende. Der er så tilmed foreslået noget, der strider mod planloven, da landzone ikke kan overføres til byzone uden en lokalplan.

Hvordan kan et sådant ganske ubegrundet forslag tilgå en kommuneplan, når det ikke er i tråd med tidligere afgørelser, faglighed og jura? Er forslaget mon blot ubemærket blæst ind med vinden?

Jeg vil opfordre nærmere interesserede til at læse det offentligt tilgængelige høringssvar fra særligt beboere på Sindbjerg Mosevej, som både grundigt og sagligt uddyber, hvorfor det er et meget dårligt forslag – og for hvem det i særlig grad må være utrygt, at et sådant forslag pludselig dukker op i en kommuneplan.

I forhold til at forsøge at tænke natur og nybyggeri sammen, synes jeg, at forslaget vedr. Linå Vesterskov må kvitteres for at være et forslag, som distancerer sig positivt i forhold til, hvad der hidtil er dukket op af nye boligområder i Sejs-Svejbæk.

Stod vi ikke med en by, hvor nye bebyggelsesområder de seneste år har fortrængt skov og tidligere grønne pletter inde i byen, og stod vi ikke samtidigt med institutionelle og trafikale udfordringer, så kunne forslaget have været relevant at drøfte. Dog holdt op mod de arealer, hvor der ikke ville skulle fjernes skov og truet natur.

Det må dog samtidigt bemærkes, at det er meget naivt at tro, at projektet i givet fald ville komme til at se ud, som det præsenteres eller genpræsenteres – at der i givet fald ikke før eller siden ville blive dispenseret for noget. Det viser tidligere praksis jo.

Det er eksempelvis vanskeligt at forestille sig, at evt. beboere på sigt ville acceptere at skulle parkere uden for området og ikke have egen have. Der ville næppe gå længe, før de første ansøgninger om dispensationer dukkede op, med eksempelvis ønsker om plads til garage og egen græsplæne, og så ville der lige skulle fjernes »lidt« flere træer.

Nogle husker vel også, hvordan det f.eks. gik de »grønne tage«.

Erfaringer fra tidligere nye boligområder i byen, hvor der på de forudgående projektbeskrivelser og arkitekttegninger ville være en vis natur tilbage, har desværre også efterfølgende vist en anden virkelighed.

Forslagene må derfor trækkes tilbage. Eller for så vidt angår forslaget vedrørende Sindbjerg Mosevej blæses væk af vinden igen.