Forsker i hjælp til hjerneskadede

Stor bevilling til tværfaglig forskning på Regionshospitalet Silkeborg

23. februar 2021, 11.45

Hanne Bess Boelsbjerg har modtaget 426.834 kroner til et tværfagligt projekt på Regionshospitalet Silkeborg, der gerne skal resultere i et endnu bedre behandlingstilbud til hjerneskadede patienter. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

BEVILLING: Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond støtter et nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Silkeborg med knap en halv million kroner.

Det drejer sig om projektet »Inddragelse af pårørende til patienter med svær erhvervet hjerneskade«, som ledes af Hanne Bess Boelsbjerg, der er postdoc. ph.d og uddannet i religionsvidenskab.

Forskningen er dermed ikke et klassisk sundhedsvidenskabeligt projekt, men et tværfagligt projekt, hvor Hanne Bess Boelsbjerg blandt andet skal undersøge, hvordan pårørendes erfaringer og fortællinger kan bruges i behandling og rehabilitering af patienter, der har fået en hjerneskade og er ved minimal bevidsthed. Håbet er, at projektet på sigt kan medvirke til at forbedre behandlingen og indsatsen over for en sårbar patientgruppe, der er karakteriseret ved ikke at kunne tale for sig selv.

Projektet udgår fra Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg med tilknytning til Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet. Niska