Pædagogisk personaleflugt fra daginstitutioner i Silkeborg Kommune

Udgivet:26. september 2022, 11.34

Læsetid:2 minutter

Ane-Kersti Knudsen Gødvad

DAGINSTITUTIONER Forringelser og personaleflugt i Silkeborg Kommunes daginstitutionsområder er en realitet. Politikerne laver klare løftebrud, og der skal og må handles nu.

For præcis et år siden var byrådspolitikerne, inklusiv nuværende borgmester Helle Gade, inviteret til dialogmøde i Gødvad ved Daginstitutionen Tumlehøjen, hvor sektionschef John Gejl, institutionens ledelse og forældrerepræsentanter var mødt op. Der blev italesat stor modstand vedrørende kommunens planer om stordrift med udbygning af Tumlehøjen med modulbyggeri og klar forringelse af udearealerne i institutionen. Der blev understreget den massive bekymring for børnenomeringen, som ville blive øget fra 112 til 184.

Vigtigst af alt hvem skulle passe alle disse børn?

Midtjyllands Avis skrev blandt andet 16. september 2021 en leder, som satte fokus på den desperate jagt på flere ansatte til børneområdet i Silkeborg Kommune.

Hvad er der sket? Besparelser og personaleflugt. Desværre som forudsagt af de fremmødte forældre ved dialogmødet. Som mange andre institutioner i Silkeborg Kommune, står Tumlehøjen nu i en situation med decideret pædagogisk personaleflugt. Pædagoger siger op på grund af de voldsomme besparelser, kommunens stordrift og de strukturelle ændringer. Politikerne står nu med et valg om at prioritere børnenes trivsel eller lade dem gå tabt på gulvet.

Læs også
Jeg råber ikke hurra over normeringsopgørelsen Jeg råber ikke hurra over normeringsopgørelsen
Læs også:
Jeg råber ikke hurra over normeringsopgørelsen

Det er et klart løftebrud, at der i indeværende budgetår bliver sparet fem mio. kr. på børneområdet i Silkeborg Kommune, som ifølge rammeaftalen for 2022 skulle bruges til at hæve normeringerne i daginstitutionerne. Derudover at der budgetteres med yderligere fire mio. kr. i pålagte besparelser i indeværende år. Dertil skal nævnes at demografireguleringen ikke er udmøntet endnu, som ellers beregnet skulle være 5.4 mio. kr. til børneområdet.

Det kan betvivles om den direkte gavn for børnene med mere kvalificeret pædagogisk personale overhovedet kan blive opfyldt i Silkeborg Kommune fra 2024 og frem.

Det er velkendt, at befolkningstilvæksten har været stigende i Silkeborg i de seneste år, især iblandt de mindste aldersgrupper.

Det har været et tilbagevendende problem at kommunen handler for langsomt til at få bygget skoler og institutioner i relation til nybyggerområderne.

Dette medfører, at normeringen og forholdene i de etablerede tilbud bliver forringet i en sådan grad, at det går ud over børnenes trivsel og medarbejdernes arbejdsmiljø.

Samtidig øges presset på medarbejderne også med det politiske pres for at få etableret hurtige brandslukningsløsninger for at finde plads til kommunens børn.

Den kontante udmelding fra pædagogerne med »farvel og tak« kan nu i den grad mærkes.

Læs også
<span>Debatduellen:</span> Børn og besparelser <span>Debatduellen:</span> Børn og besparelser
Læs også:
Debatduellen: Børn og besparelser
Læs også
Pædagogisk personaleflugt fra daginstitutioner i Silkeborg Kommune Pædagogisk personaleflugt fra daginstitutioner i Silkeborg Kommune
Læs også:
Pædagogisk personaleflugt fra daginstitutioner i Silkeborg Kommune

Indlæser debat