Dobbelt kønsskifte: Maddie og Jeppe har byttet køn og sagt ja til hinanden i Bryrup Kirke

Maddie og Jeppe Sommer Stange Hasselmann har begge rent juridisk skiftet køn og har nu bekræftet deres store kærlighed til hinanden i Bryrup Kirke

26. august 2019, 11.44

I hinandens favn finder ægteparret Maddie og Jeppe Sommer Stange Hasselmann den støtte og tryghed, de har længtes efter. De kan ikke undvære hinanden ret mange minutter og drømmer store drømme om at flytte til Canada og begynde på en frisk sammen. Canada er nemlig kendt som et frit land med gode rettigheder - også for transkønnede. Både Maddie og Jeppe har skiftet og dermed byttet køn. Begge er de lige nu på uddannelseshjælp, men Maddie skal begynde i praktik som cater og ønsker at gå den vej med en uddannelse. Tidligere har Maddie Sommer Stange Hasselmann - dengang Koda - været hjemløs, og dengang kom Jeppe faktisk ofte forbi Vejle og de hjemløse med sin store madpakkemad hjemme fra Bryrup, da han - dengang hun - var på vej på efterskole i Sønderjylland. De to kan huske hinandens øjne fra dengang, men først flere år senere i Aarhus tog forelskelsen fart.

BRYRUP/BRABRAND Dette er en usædvanlig historie - og alligevel ikke. For det er endnu en rørende kærlighedshistorie, hvor to unge mennesker mødes, forelsker sig så stormende, at de ikke kan tænke på andet, flytter sammen og bliver gift hurtigt.

Så hvorfor er det ikke blot dén historie om et lørdagsbryllup i Bryrup Kirke for en god uges tid ...