Er medlemmerne af regionsrådet blot stemmekvæg?

15. juli 2020, 11.26

Foto: Jakob Stigsen Andersen

SYGEHUSSAGEN Baseret på hændelserne i hospitalssektoren og specielt accentueret af Fredberg-sagen efterlades man som borger med det indtryk, at medlemmerne af regionsrådet blot agerer som stemmekvæg, der passivt følger førerkoen, som primært personificeres af regionsrådsformanden og næst efter kommer den usynlige gruppeformand for oppositionen. Regionsrådsformanden som dirigeres af og skjuler sig bag sin ikke folkevalgte »viceregionsrådsformand«, koncerndirektør Ole Thomsen.

Hvad er årsagerne til denne anonymisering og usynlighed af regionsrådets medlemmer?

Årsagerne er formentlig mangesidige herunder personlige, men en væsentlig årsag er »benlåsen« af medlemmerne, hvor regionsrådsformanden forlanger, at regionsrådsmedlemmerne ikke må tage direkte og selvstændig kontakt med regionens institutioner og personale. Kontakten må kun finde sted gennem regionsrådsformanden. En fremgangsmåde der indikerer et moment af censur. Det må derfor være i borgernes interesse at få fastlagt, hvad det juridiske grundlag er for denne praksis. Er det alene kutyme forårsaget af regionsmedlemmernes passivitet, eller er der en bagvedliggende lovhjemmel for denne praksis?

Styrelseslovens §9 hjemler ikke for fremgangsmåden. Ej heller i regionsrådet forretningsvedtægter eller styringsvedtægter, med mindre der af vedtægterne kan foretages finnurlige fortolkninger (eksempelvis styrelsesvedtægten §2 stk.4). Det må være i offentlighedens interesse at få ombudsmandens eller Ankestyrelsens vurdering af fremgangsmåden. Hvad er i øvrigt konsekvensen/straffen, hvis personale eller nogle mere aktive regionsrådsmedlemmerne omgår disse udemokratiske regler?

Denne tilsyneladende passivitet hos regionsrådsmedlemmerne kan være en forklaring på hvorfor hospitalsudvalgets fornuftige beslutning blev forkastet af forretningsudvalget. Det var i hospitalsudvalget besluttet, at der skulle foretages stikprøver på samtlige hospitaler af, hvor mange af de patienter, der kun har fået foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, der i henhold til Sundhedsstyrelsens opstrammede fortolkning af kriterier burde være undersøgt i lungecancerpakken dvs. patienterne har ikke fået en korrekt undersøgelse.

I faglige kredse cirkulerer et hårdnakket rygte, at der allerede foreligger stikprøver fra tre hospitaler, som alle viser, at ca. 50 % af patienterne burde være undersøgt i lungecancerpakken efter Sundhedsstyrelsens opstrammede kriterier dvs. ikke har fået korrekt undersøgelse. Ingen tør stå frem og informere om resultaterne - ytringsfrihed?.

Imidlertid er situationen så heldig, at syv lægelige direktører i en artikel i Dagens Medicin har oplyst , at deres hospitaler altid følger lungekræftplanen. Dette udsagn kræver, at de syv lægelige direktører allerede har gennemført disse analyser af patienterne, der kun har fået foretaget røntgenundersøgelse af brystkassen, da de jo ellers bevidst har ført borgerne og regionsrådet bag lyset.

Dermed kan borgerne blive informeret om, hvilke af de to udsagn der er korrekt, enten de tre stikprøver fra de tre hospitaler, der viser at 50% af patienter henvist til røntgen af brystkassen burde være henvist til lungecancerpakken eller de lægefaglige direktørers forsikring om, at alle med »mindste mistanke« henvises til lungecancerpakken.

Vi venter i spænding på, at de lægelige direktører fremlægger deres undersøgelser, ligesom vi i spænding venter på at få oplyst, hvor mange patienter de øvrige hospitaler har indkaldte til yderligere undersøgelser ligesom hospitalet i Silkeborg blev pålagt.

Er den egentlige årsag til forretningsudvalget forkastelse af hospitalsudvalgets fornuftige beslutning om en hurtig stikprøve på patienter henvist til røntgen af brystkassen på alle sygehuse, at de har haft viden om de tre stikprøver, således at det nu ville blive offentligt dokumenteret, at der fra regionsrådet/direktionen/hospitalsledelsens side har været tale om dels løgnagtige påstande om sygehuset i Silkeborg og dels afsløring af en åbenlys uvidenhed om den faglige substans.

Hvis regionsmedlemmerne havde været engageret og aktive burde de kunne have gennemskuet skuespillet. Grotesk bliver så den politiske kamufleringsbeslutning i forretningsudvalget om at iværksætte en storstilet undersøgelse ud i fremtiden, forestået af de læger og selskaber, der hidtil har modarbejdet brugen af lavdosis CT-undersøgelsen, men som forretningsudvalgets politiske medlemmer som stemmekvæg blot nikkede ja til.

Det må være et krav fra borgernes side, at professorerne Frede Olsen og Peter Vedsted indgår i planlægningen af undersøgelsen.

Sker dette ikke, så må borgerne blot betragte undersøgelsen som et nyt kapitel i sæbeoperaen skrevet af Anders Kühnau.

Forkortet af redaktionen