Midtjyske Meninger: Bæredygtig?

3. december 2019, 13.27

Foto: Martin Ballund

Et af tidens helt store ord er bæredygtig. Og for tiden handler bæredygtighed om klimaet. Det gør næsten alting i øvrigt for tiden. Bilfirmaer, energisektoren, alle Folketingets partier, vores valg af rodfrugter - ja, høj og lav spejler sig i, om vi er bæredygtige. Mens vi danskere samtidigt flyver ligeså meget som før, køber flere diesel- og benzinbiler og også spiser mere kød i 2019 end i 2016.

Det er jo ikke fordi, vi ikke vil det »rigtige«, men vi gør det ikke.

I mit hoved er det fordi, vi ikke tænker bæredygtighed rigtigt. Vi tror, det handler om at gøre det rigtige, men bæredygtigt handler menneskelig bæredygtighed om økonomi, om miljø og klima og meget mere. Det handler også om måden du og jeg taler til hinanden på - især når vi er uenige.

En arbejdsplads kan give et godt overskud og være helt fremme i skoen omkring klima, men hvis medarbejderne bliver stressede, er den ikke bæredygtig.

Hvis vi laver klimaløsninger, der er til gavn for klimaet på langt sigt (og derfor til gavn for menneskene), men ikke hænger sammen økonomisk (eller forøger uligheden) er det ikke en bæredygtig løsning.

Derfor er Lupinvej og Resedavej - de to boligområder, der igen er udnævnt til ghettoområder - heller ikke bæredygtige. Selv om de økonomisk er bæredygtige, er det ikke nok. De er ikke bæredygtige i forhold til den måde vi vil indrette vores samfund på: Det at bo i et ghettoområde udgør en stærk forhøjet risiko for kriminalitet, arbejdsløshed og mangel på integration.

I pressen diskuteres kun, om det er et stempel, men det betyder jo ikke, at man bare kan overse de helt reelle problemer, alle ved der er. Det gælder både de 24 brande i området og de mere eller mindre amatøragtige indbrud fx på College 360 - som blev begået af unge mænd fra området. Selv om vi kan og skal diskutere kriterierne for en ghetto, er det ikke bæredygtige områder.

På Gjern skole arbejder de på at blive en bæredygtig skole. De søger at blive certificeret ud fra FNs 17 verdensmål. Det handler både om klima, uddannelse, mindre ulighed og fattigdom med mere - skolen arbejder ud fra en helhedstænkning. Det er fx ikke nok at eleverne samler andres affald op - de skal også være tolerante over for hinanden og have respekt for sig selv.

Hvis ikke vi lærer at tænke sammenhængende - bæredygtigt - bliver alle de gode klimahensigter til et problem, vi ikke løser, men kun lærer, at vi ikke er gode nok, før katastrofen rammer os.

Derfor må vi lave en politik, der kommer hele vejen rundt - herunder også tvinger os til at ændre adfærd. Så skal vi nok være dygtige til at bære byrderne.