Ros til folkene bag Ry Varmeværk

Udgivet:16. december 2021, 12.13

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

Knud Jakobsen
Redaktionssekretær| kj@midtjyllandsavis.dk

1 år siden

FJERNVARMEPRIS Forleden kunne vi læse i Midtjyllands Avis, at Ry Varmeværk er i stand til at holde priserne i ro, hvor man næsten alle andre steder i landet kæmper med så store prisstigninger, at det kan slå bunden ud af et almindeligt familiebudget.

Det var i sandhed en god nyhed at varme sig på i en ellers kold tid.

Og flot, ikke mindst i betragtning af, at varmepriserne i Ry i forvejen hører til blandt de absolut billigste i landet.

Men de lave priser kommer ikke af sig selv. Der er god grund til at rose værkets bestyrelse, der har været meget fremsynet
Knud Jakobsen

Men de lave priser kommer ikke af sig selv.

Der er god grund til at rose værkets bestyrelse, der har været meget fremsynet.

Værket fyrer nemlig med træflis, og man har indgået flerårige aftaler med tre forskellige, lokale leverandører. Aftaler, der sikrer forsyningssikkerheden og gør, at man ikke er sårbar over for prisudsving. Og samtidig er det en bæredygtig varmekilde.

Læs også
Varme priser i vente i Ry Varme priser i vente i Ry
Læs også:
Varme priser i vente i Ry

Jeg har boet i Ry i efterhånden snart 35 år, og jeg har alle årene været dybt imponeret af den professionalisme, der kendetegner ledelsen af Ry Varmeværk. Og man har aldrig været bange for at gå nye veje. Således var værket blandt de allerførste i landet, der satsede på solvarme - fra et stort anlæg, der dengang var et af landets største.