Anmeldelse: Mere wallah end voila

Selvom »Blokhavn« undervejs er spiddende morsom, formår debutfilmen aldrig at blive mere end mellemfornøjelig

25. juni 2020, 09.33

»Blokhavn« er bevidst tegnet med en skramlet streg, og filmen fungerer da også klart bedst, når replikkerne bralrer derudaf. Foto: Nordisk Film

FILMANMELDELSE Man slår sig ikke på »Blokhavn«. Det er til dels meget godt og til dels lidt kedeligt. For satiregruppen Gigis spillefilmsdebuterer med noget, man ikke har set før i dansk film. Animationsfortællingen om en flok gutter, der forsøger at redde deres skole fra at lukke, er et sammensurium af alt godt fra grinehavet. Der refereres både til den grovkornede amerikanske serie »Southpark« (1997-), til Anders Matthesens »Terkel i knibe« (2004) og til 1990’er-tegnefilmsbaskere som »Aladdin« (1992) og »Løvernes konge« (1994). »Blokhavn« er - helt i tråd med Gigis Youtube-animationsvideoer af samme navn - fyldt med løst tegnede figurer, og selve pointen er tydeligvis, at verden er proppet med dovenskab og dagdriveri, som pludselig kan blive drejet i retning af skarp satire. Det nye ved »Blokhavn« som film er så, at Gigis-drengene både vil være endnu sjovere og samtidig endnu mere følsomme end tidligere. Desværre er det kun den sjove del af projektet, der fungerer.

Løjer og følelser...