Sammenstød på Viborgvej

Bilist svingede til venstre ud foran modkørende

9. december 2019, 11.14

HAMMEL To biler stødte tidligt i morges sammen på Viborgvej i Svenstrup. Men heldigvis kom ingen af de implicerede umiddelbart alvorligt til skade.

Uheldet skete klokken 4.48, da en 58-årig mandlig bilist, der kørte ad Viborgvej, ville svinge til venstre. Han overså en modkørende bil ført af en 34-årig kvinde, og de to biler stødte sammen, oplyser Østjyllands Politi. sinn