Undskyld jeg bander, men dette er sgu ikke okay!

Udgivet:21. maj 2021, 12.13

Læsetid:3 minutter

Af Rikke Boje. Morelvej 5 Silkeborg

Handicap Jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg skulle skrive et læserbrev, men der skal jo være en første gang for alting! Jeg blev gjort opmærksom på en problematik, som jeg faktisk ikke troede eksisterede, kald mig bare naiv, men jeg troede altså, at man i Silkeborg værnede om alle sine borgere også den gruppe af handicappede borgere, som bor i kommunen!

Men i søndags tog jeg på tur ud til Lysbro, hvor jeg skulle mødes med Jes Georg Klein. Det skal siges, at jeg godt kendte til Jes gennem hans datter. Dog havde vi aldrig rigtig mødtes, men da en fælles veninde til hans datter, havde gjort mig opmærksom på Jes’ Facebook-opslag, angående vores nye brand som outdoor hovedstad, som han ikke mente sad tilnærmelsesvis i skabet endnu, tænkte jeg, at det må jeg sgu lige høre noget mere om.

For det handler ikke kun om det nok så pæne, men knap så handicapvenlige Østre Søbad, det handler i høj grad om, at vi skal til at tænke anderledes i forhold til, hvad vi tror handicapvenligt betyder, specielt for den handicappede selv, men også for hele dennes familie, så de kan have oplevelser sammen, på lige fod med alle andre!
Rikke Boje

Det blev tre hyggelige timer, hvor jeg både hørte om, hvordan det er at være gift med en der sidder i kørestol og hvor vi var ude at gå lidt af turen på vores Silkerute, eller det var indtil, at vi pludseligt kom til en trappe og Jes’ kone Aneta måtte gå videre med deres søde hund og Jes og jeg kunne så vende om og prøve en ny del af turen, hvor det faktisk blev lidt af en forhindringsbane for Jes, da man ikke har tænkt tanken, at kørestolebrugere også tager i skoven, man havde i hvert fald ikke dækket rødder af med sand og jord, så de kunne forceres på hjul eller skiltet med, hvilke ruter der var handicapvenlige og hvilke der ikke var.

Og på turen hjemad, måtte jeg jo indrømme, at jeg faktisk intet vidste om, hvad det vil sige, at noget er handicapvenligt! For det handler ikke kun om det nok så pæne, men knap så handicapvenlige Østre Søbad, det handler i høj grad om, at vi skal til at tænke anderledes i forhold til, hvad vi tror handicapvenligt betyder, specielt for den handicappede selv, men også for hele dennes familie, så de kan have oplevelser sammen, på lige fod med alle andre!

Når jeg nu hører, at man i kultur-, fritids- og idrætsudvalget har fundet pengene til, at handicappede nu også kan få glæde af søbadet, for som Karsten, Jes kammerat siger; »der er sgu da ingen der tager helt herud, bare for at tisse!« så klinger det bare hult i mine ører, at man vil have et hegn op, for at de handicappede som skal bruge badet, ikke kører i vandet, for var det et stort problem på stedet før? Så er det i hvert fald gået min næse forbi - for der var sgu da ikke hegn på det gamle søbad. Og hvis dette hegn kommer op, hvordan tænker man så, at man som kørestolsbruger skal være sammen med sin familie på Østre Søbad? Hvad er det for en rigid lovgivning Johan Brødsgaard taler om, som siger at det skal op?

Hvorfor har man ikke gjort det ordenligt fra starten af, alle ved sgu da, at det er nemmere, bedre og billigere, at bygge noget færdig fra starten af, end at bygge noget på noget, som er etableret!

Ja det skulle have været et læserbrev, men det minder nok mere om en dårlig kopi af »Familien Andersens Julehemmelighed«, med alle de spørgsmål jeg fremsætter og mit sidste spørgsmål bliver til dig, Johan Brødsgaard; vil du tage med på tur, sammen med Jes og mig? - men du skal tage turen i en kørestol, venligst udlånt, af Jes Georg Klein, så kan du få en fornemmelse af, hvad det vil sige, at føle sig som en andenrangs borger, i sin egen hjemby!

Forkortet af redaktionen