Brug af eksterne vikarer: Som at tisse i bukserne?

Udgivet:12. september 2023, 10.55

Læsetid:1 minut

Roger Skyum. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Roger Skyum Karolinelundcentret i Gjern

PLEJEHJEM En artikel i sidste uge i Midtjyllands Avis om jobtilfredshed giver noget at tænke over. Hvorfor er den så lav blandt sosuerne?

Emmy Hjort-Enemark Topholm er senioranalytiker hos VIVE, et velrenommeret forsknings- og analysecenter. Hun har netop berettet om et projekt, der forskede i brugen af eksterne (udefra kommende) vikarer i ældreplejen. Med tilladelse refererer jeg her i uddrag:

»Brug af eksterne vikarer i ældreplejen er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det hjælper her og nu, men er ikke hensigtsmæssigt på længere sigt. Det er ikke bare dyrt, det udfordrer også det faste personales trivsel og kvaliteten af plejen, hvor kontinuitet og kendskab i medarbejder-borger-relationerne er afgørende. Hvor det at rekvirere vikarer er tiltænkt som aflastning, kan det omvendt fungere som belastning af det faste personale.

Det faste personale oplever at bruge meget tid og mange ressourcer på at lære vikarernes kompetencer at kende, introducere dem til systemerne, opgaverne og borgerne og følge op på arbejdet. Typisk varetager de faste selv de mest komplekse opgaver.

I perioden 2018 til 2022 er udgifterne til eksterne vikarer på ældreområdet steget fra 1,5 milliarder kroner til 2,2 milliarder kroner, svarende til en stigning på knap 50 procent. Det er en udfordring, Ikke kun for kommunernes økonomi, men også for borgerne og de fastansatte.«

Læs også
Store visioner i ældreplejen? Store visioner i ældreplejen?
Læs også
Store visioner i ældreplejen?

Indlæser debat