Er der »hul igennem« fra plejehjemmet til politikerne?

Af Lisbeth Koefoed Jensen. Hjortgårdsvej 40 Voel

ÆLDREPLEJE Jeg har læst flere af de læserbreve, som Roger Skyum igennem nogle måneder har skrevet, efter at han er blevet plejehjemsbeboer. Han har udtrykt undren over, hvordan tiden for personalet prioriteres, hvordan stedets politik om samvær og samtaler udmønter sig, og om eksistentielle og emotionelle behov med mere. At flytte fra sine egne vante rammer og til en bolig på et plejehjem må være et radikalt tab af personlig integritet.

Det må blandt andet vække et tab af den identitetsfølelse, der er forbundet med at omgive sig med de rammer/effekter, der er med til at fortælle historien om, hvem man er, og hvad der har udspillet sig i sit liv. Jeg forstår Roger Skyums efterlysning af kontinuitet af medarbejdere og kontaktpersoner til at prioritere den vigtige samtale med beboeren, om det hidtidige liv og om konsekvenserne for beboeren ved den radikale ændring i livet, der sker, når man flytter til et plejehjem.

Jeg forstår frustrationen for både beboere og personale, hvis ikke organisationen har ressourcer til at opfylde et menneskeligt behov for at opleve et samvær i nærvær og tid. Det virker som om der ikke er kommet »hul igennem« til politikerne og ledelsen, siden strømmen af læserbreve og »versefødder« fortsætter fra Roger Skyums hånd. Det er svært at begribe.