Bliv på land: Stadig tykt lag af giftige alger i badesø

3. juni 2020, 07.44

Blågrønalgerne ligger tykt i overfladen på Thorsø. Foto: Else Pihl

VIRKLUND Efter det tredje besøg ved Thorsø på blot en uge fraråder Silkeborg Kommune fortsat badning i hele søen.

- Situationen er ikke forbedret, konstaterer biolog Maibritt Langfeldt Sørensen, efter hun tirsdag atter var i Virklund for at tjekke badevandet.

Situationen er, at giftige blågrønalger er blomstret op og danner store, malinggrønne plamager i overfalden.

Blågrønalger kan give udslæt på huden, hvis man trodser advarslerne og alligevel tager en dukkert i det varme sommervejr.

Kommer man til at sluge vandet, risikerer man at få kvalme og hovedpine, og hunde og andre dyr kan dø, hvis de drikker af vandet.

Maibritt Langfeldt Sørensen besøger Virklund for at tjekke badevandet i Thorsø igen allerede på fredag.

mette