Efterskoler melder fuldt hus

- De unge søger et år med personlig udvikling, mener forstander

19. marts 2019, 15.20

Kim Thynebjerg. Foto: Martin Ballund.

Silkeborg Der er fuldt hus og mere end det på Silkeborg Efterskole og Levring Efterskole, der også kan mærke tendensen med, at flere unge vælger efterskole. Sidste år var der var 477 elever fra Silkeborg Kommune, der valgte at tage på efterskole. I år er tallet steget til 546.

På Silkeborg Efterskole er der fyldt til sommer og 40 elever på venteliste.

Til skoleåret 20/21 er der allerede nu 100 elever, der har betalt depositum.

- Det eneste negative ved udviklingen er, at det betyder, at unge allerede i 6. klasse skal til at tænke på, hvor de vil på efterskole. Det er meget tidligt. Vores opfodring er, at man lader sig skrive op og besøger os for at være sikker på, at det er det rigtige, siger Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole.

Også på Levring Efterskole er der gode tider lige nu. Sidste år manglede der 17 elever i, at skolen var fyldt op. Det er ikke tilfældet i år, hvor skoleleder Kim Thynebjerg glæder sig over, at der bliver fuldt hus til sommer.

- Jeg tror, at mange vælger efterskolen, fordi de har hørt fra kammerater, hvor meget det har betydet for dem på det personlige plan, siger han.

Flere sårbare unge...