Mindeord: En dommer med en udpræget retfærdighedssans

Som dommer i Skanderborg var Hilmar Nielsen uhyre bevidst om de menneskeskæbner, han berørte i retten, og han blandede sig med jævne mellemrum i samfundsdebatten om forbrydelse og straf. Han blev 99 år

Udgivet:31. august 2022, 09.53

Læsetid:2 minutter

Hilmar Nielsen blev født 1. juni 1923 i Viborg og døde 22. august 2022 i Aarhus.

MINDEORD: Anne Birgitte Nielsen og Merete Callesen har skrevet mindeord om deres far, Hilmar Nielsen:

Vi har nu sagt et kærligt farvel til vores far, Hilmar Nielsen. Hans barnebarn, Anne Sophie Callesen, indleder sit opslag på Facebook med følgende ord, som dækker den følelse, vi har i den nære familie: »Vi savner ham. Ikke fordi hans liv ikke var langt og godt, for det var det. Og ikke fordi døden kom som en overraskelse eller en tyv, for den kom helt ventet og naturligt«.

Hilmar Nielsen var student fra Viborg Katedralskole og cand.jur. fra Aarhus Universitet. Han blev dommerfuldmægtig i Hjørring og arbejdede som sådan ved retterne i Vestervig, Vestre Landsret og Vejle, indtil han først blev dommer i Horsens og siden i Skanderborg. Før han sluttede som dommer i Skanderborg og blev pensionist, flyttede han sammen med sin Inger tilbage til studiebyen Aarhus, tæt ved børn og barnebarn.

Bevidst om menneskeskæbner

Han var uhyre bevidst om de menneskeskæbner, han berørte i retten og blandede sig med jævne mellemrum i samfundsdebatten om forbrydelse og straf. Sagerne skulle belyses, og straffene udmåles efter lovens ord og juraens principper, men politikernes ønske om højere straffe var han lodret imod. Som han sagde: »Hvis jeg havde oplevet de samme ting, som nogle af dem, jeg har dømt, så var jeg sgu også blevet kriminel«.

En udpræget retfærdighedssans var kendetegnende for ham. Dette kom også til udtryk under besættelsen, hvor han i Viborg deltog aktivt i modstandsbevægelsens arbejde.

Livsnyder og musikelsker

Han var en livsnyder, og ikke mindst elskede han musikken, mest den klassiske - og den glæde formidlede han videre til alle, der var tæt på ham. Selv mestrede han klaverspillet, og vi elskede at lytte, når han spillede på sit flygel. Sammen med Inger nød han ofte koncerter med klassisk musik i Musikhuset - og deltog i rejser i ind- og udland med opera på plakaten. Hans viden og interesse omfattede derudover litteratur og kultur i bred forstand. Politik havde også hans interesse, og han læste omhyggeligt avisen hver dag.

Så frem til sin 100 års fødselsdag

Vores far kunne juni næste år have fejret sin 100-års dag. Det havde han set frem til, men primært fordi dagen så skulle have været fejret med hans nære familie, dejlig vin og god mad!

Humoren forblev intakt - lige til det sidste kunne han fyre muntre bemærkninger af til plejepersonalet på det plejehjem, hvor han tilbragte de sidste tre et halvt år af sit liv.

Nu kan vi glæde os over minderne om, at han gav os så meget i livet. Ikke mindst forståelse af, at det er vigtigt at tage fællesskabet alvorligt og drage omsorg for andre.