Derfor står vindmøllerne stille når det blæser

Udgivet:27. januar 2022, 09.40

Læsetid:3 minutter

Foto:Steen Don

Af Henning Lindberg. Løgagergårdvej 4 Silkeborg

VINDMØLLER Karl Birk Sørensen (KBS) har efterlyst en journalistisk indsats for at få at vide hvorfor vindmøller står stille når det blæser. Indtil det sker har jeg to bud: Markedet og politikerne.

Da Danmark blev elektrificeret foregik det via forbrugernes egne elselskaber. I midten af Jylland var det f.eks. det forbrugerejede energiselskab MEF der stod for både produktion og distribution af el.

Produktionen foregik typisk ved at brænde kul af på kraftværker. Nogle steder, f.eks. i Århus, blev overskudsvarmen anvendt til fjernvarme, hvilket gav en betydelig bedre udnyttelse af energien. I Silkeborg var (og er) el- og varmeproduktion adskilt: Fjernvarmen produceres stadig fortrinsvis ved at afbrænde gas.

Politisk blev de værker, der producerede både el og varme understøttet med tilskud, og flere steder blev der opført værker der kunne lave både el og varme. F.eks. i Gl. Rye.

Men det var (og er) stadig olie, kul og gas der udgør brændslet.

Det der for alvor satte gang i anvendelse af vindenergi til el-produktion var private aktører. Op gennem 80’erne var vindkraft nærmest en folkesag: ca. 1/5 af alle Danmarks husstande var medejere af en vindmølle.

Det er en rigtig god ide at få befolkningen til selv at føle ansvar for energiproduktionen. Det var dette folkelige engagement, der for alvor satte gang i Danmarks vindeventyr. Men det var og er stadig markedet der bestemmer strømprisen: Stort udbud og lille efterspørgsel giver lav pris.

Efterhånden som møllerne er blevet større er flere møller overgået til at være ejet af selskaber.

Politisk er der ikke blevet gjort noget for at påvirke den udvikling.

KBS efterspørger regler, der forbyder de private ejere at stoppe møllerne. Men markedet kan ved lille efterspørgsel diktere negative priser. Der er ikke mange der vil betale for at producere strøm ingen vil have.

Det er i øvrigt slet ikke muligt at producere strøm uden at der er en aftager. Men der er rig mulighed for at tilvejebringe langt flere aftagere (forbrugere) end tilfældet er nu. Her kommer politikerne ind i billedet.

Det ville da være nemt for Silkeborg Forsyning (eller varmeværket i Gl. Rye) at opvarme fjernvarmevandet med vindmøllestrøm når prisen på strøm er lav eller negativ. Men politikerne har med deres afgiftspolitik forhindret dette.

Strøm er stadig den energikilde der er belagt med den højeste afgift. Det stammer fra de dage hvor el var en meget ædel energikilde der kun kunne produceres fra importeret kul/olie i et kraftværk med ringe energiudnyttelse.

I stedet for at kigge på de helt åbenlyse ulemper ved denne afgiftsstruktur har politikerne indført lappeløsninger: Du kan få afgiftsrabat når du køber en elbil og rabat på strømmen til den, hvis du måler den separat. Og du kan få afgiftsrabat, hvis du bruger over 4.000 kWh til opvarmning.

Det ville imidlertid være let, og meget mere gavnligt for klimaet, at indrette strukturer der gør, at strøm bliver anvendt på de tidspunkter hvor der er masser til rådighed.

Endnu et eksempel på fejlslagen politik er fra statsministerens nytårstale:

Vi skal nu satse på grønt brændstof til indenrigsfly i Danmark.

Det kræver rigtig meget strøm at fremstille grønt fly-brændstof og noget kan sikkert fås billigt hvis man fremstiller det, når møllerne ellers ville stå stille. Men det ville knap kunne ses i klima regnskabet.

Blev strømmen i stedet anvendt til at trække de tog der endnu kører diesel ville det batte betydeligt meget mere.

Men der er ikke mange stemmer i mere elektrisk togdrift. Der er mange flere der støtter flere energikrævende, forurenende og klimabelastende motorveje.

At reducere klimabelastningerne kræver ændringer i vores adfærd. Vi kunne starte med de lette ændringer, som f.eks. at udnytte energien mere effektivt. Men det kræver visionære politikere, der tør tage fat om problemerne. F.eks. at undgå, at allerede opsatte vindmøller står stille.