Lotto-spiller fra Sejs-Svejbæk hiver en million hjem i nytårsgave

3. januar 2022, 13.48

Årets første udgave af Millionærgarantien i Lotto går til en heldig spiller i henholdsvis Sejs-Svejbæk og en borger i Nordfyns Kommune. Det oplyser Danske Spil.

Dagli'Brugsen i Sejs-Svejbæk kunne nemlig sælge årets første fysiske vinderkupon, og dermed kan en heldig midtjyde kalde sig weekendens nye millionær.

Millionærgarantien gives ved lodtrækning blandt de deltagende spillere og består af én million kroner.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men de ønskes alle et stort tillykke.

Og som et nyt år begynder, er der et andet der slutter. 2021 har bestemt ikke været sparsom med nye, danske millionærer. Året har nemlig budt på intet mindre end 183 af slagsen gennem enten Lotto, Vikinglotto eller Eurojackpot.

Indlæser debat