Guitarkoncert i Bjerringbro kirke

4. juni 2021, 15.03

Torsdag 17. juni er det muligt at opleve guitaristen Finn Elias Svit.

BJERRINGBRO Den dygtige klassiske guitarist Finn Elias Svit giver koncert i Bjerringbro kirke torsdag aften den 17. juni.

Han har spillet i en lang række europæiske, amerikanske og asiatiske lande og givet undervisning og været dommer ved guitarkonkurrencer.

Desuden har han sammen med en violinist givet over tusinde koncerter for skolebørn.

Finn Svits repertoire spænder fra renæssancen op til vores tid.

Ved koncerten i Bjerringbro kirke vil han spille værker af blandt andet Villa-Lobos, Bach, Mendelssohn og Tarrega.

Der er gratis adgang til koncerten i kirken - og det vil foregå uden fællessang.

Indlæser debat...