Midtjyske Meninger: Legendernes aften

30. november 2021, 12.17

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Egentlig skulle klummen her have handlet om noget andet. En hyggelig klumme om julen, der lige om lidt banker på døren. Noget om juletræsfester og julekalendere. Det meste af klummen var faktisk skrevet, men juleklummen - og nattesøvnen - må vige. Jeg har nemlig været ude. Ikke ude, som i, at jeg været på legepladsen eller ude i haven. Nej, sådan rigtigt ude og opleve noget. Sammen med en masse andre mennesker. Usædvanligt i en coronatid. Stærkt usædvanligt i en coronatid med småbørn. Mandag aften tilbragte jeg dog i godt selskab. Udover min far, lillebror og gudfar, bød selskabet på efternavnene Elkjær, Piontek, Gravesen og Laudrup. En aften med underholdning og stribevis af fodboldanekdoter, grin og genhør med fodboldminder fra de sidste ca. 40 år.

Der blev talt om de store sejre. Gennembruddet på Wembley og EM ’84. Det første VM med dansk deltagelse i ’86. Triumfen i ’92. Historier fra storklubber som Milan, Real Madrid, Verona og sågar Vejle Boldklub flød i en lind strøm. SIF blev ikke nævnt. Det på trods af, at både Elkjær og Sepp har ført SIF til store triumfer. Pyt med det. Det lever vi med, som det jo hedder sig. Legendernes tid i Silkeborg ligger bag os. Det må vi erkende. Mesterskab og medaljer er efterhånden længe siden. SIF er til tider blevet latterliggjort, som Michael Helligsø skriver det i mandagens avis. Ved udgangen af efterårssæsonen i år, er der dog ingen, der griner af SIF og ingen latterliggør legender.

Intet varer evigt. Det har vi erfaret både med hensyn til landsholdet og når snakken falder på SIF’s meritter. Det har vi sådan set lært at leve med. Men håbet bør dog vare evigt

Christoffer Trane Løvstad

Vi er på vej mod en god sæson. Men er vi på vej mod en legendarisk sæson? Måske. Jeg håber det. Lad os kigge op mod Randers og AaB fremfor ned mod AGF og Viborg. Legender er ikke gjort af 6.-pladser. De fleste spillere i truppen ved EM ’92 kom til turneringen med et håb om et point eller to. Så havde de i al fald gjort det bedre end holdet i ’88, der rejste hjem med nul point i bagagen. Ricardo gjorde dem til vindere og til legender i dansk fodbold og dansk idræt.

Intet varer evigt. Det har vi erfaret både med hensyn til landsholdet og når snakken falder på SIF’s meritter. Det har vi sådan set lært at leve med. Men håbet bør dog vare evigt. Vi skal tro på, at vi kan gøre det endnu bedre. Hvis du på golfbanen laver en birdie, skal du jo ikke gå efter en bogey på næste hul. Hold snuden i sporet og stræb efter toppen.

Rasmus Carstensen, Mark Brink, Nicolai Vallys, Sebastian Jørgensen og Tobias Salquist har alle fået deres gennembrud i denne sæson og det er nok for tidligt at give dem legendestatus. Trods alt. De er unge og hvem ved om forårssæsonen bliver en stor fiasko. Sådan kan fodbold også være. Men jeg tror på, at SIF går en stor fremtid i møde. Vi skal tro på det og give projektet tid, hvilket også synes at være ledelsens strategi. Respekt for det. Så skal legenderne nok komme.

De kommer ikke til at lyde som Fernandez, Bruun eller Kjær. Til gengæld har de navne, der klinger lige så smut, hvis vi giver os tid til at lytte.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat