Tågesnak og tågehorn

Udgivet:17. august 2022, 09.35

Læsetid:2 minutter

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Peter Sig Kristensen Medlem af byrådet i Silkeborg og kandidat til Folketinget (EL)

PLEJECENTRE Når noget står i tåger, er det godt, der findes tågehorn, som udstøder høje gennemtrængende toner som advarselssignal i trafikken.

Hellere ti gange for meget end en gang for lidt. Som Gitte Willumsen i mandagens avis.

Hvorfor jeg lige skulle blandes ind i hendes høje gennemtrængende toner mod nu en anden socialdemokratisk byrådskollega end hendes yndlingsoffer Helle Gade, står lidt hen i det uvisse.

Hun mener åbenbart, at dømme efter læserbrevet, at jeg ligesom hende skulle føle mig personligt fornærmet af udvalgsformand Jonas Sivertsen (S). Det har ikke noget på sig.

Læs også
<span>Tågesnak:</span> Et bidrag til at få tågen til at lette <span>Tågesnak:</span> Et bidrag til at få tågen til at lette
Læs også:
Tågesnak: Et bidrag til at få tågen til at lette

Jeg har et glimrende forhold til langt de fleste af mine byrådskolleger og underholder typisk ikke mig selv med at beskylde dem for både det ene eller andet, medmindre de da har kastet den første papirflyver. Og det gælder slet ikke de byrådskolleger, jeg selv er i parti med, selvom et erfarent byrådsmedlem som Gitte Willumsen tidligere har vist vejen for at skose dem, der står nærmest.

Dét sagt har det heller ikke noget på sig, når Gitte Willumsen stiller spørgsmålstegn ved, om jeg alene skulle kere mig om det mindre plejecenter Birkebo i Bryrup - og dermed også det tilstødende Skovly, det andet plejecenter i Bryrup.

Jeg bekymrer mig lige så meget om de to andre mindre plejecentre i Silkeborg Kommune, Bakkegården i Thorning og Søvangen i Ans. Alle fire plejecentre skal hurtigst muligt sikres en politisk klar tilbagemelding om deres fremtidige bevarelse, og det vil jeg tage initiativ til, at de får fra det nuværende byråd.

Når nu Gitte Willumsen efter mange år som byrådsmedlem og udvalgsformand på området ikke har sørget for det.

Jeg er allerede i dialog med mine byrådskolleger fra andre kanter af kommunen i den forbindelse.

Kolleger fra Venstre, Socialdemokratiet og SF. Desværre ingen fra Gitte Willumsens nuværende parti Det Konservative Folkeparti, som jo med en enkelt undtagelse er et 8600-parti.

Jeg er super tilfreds med, at Gitte Willumsen ikke bevæger sig en tomme, når det handler om forsvaret for de små plejecentre i Silkeborg Kommune, og vi dermed er helt enige.

Det står i min oplevelse i modsætning til hendes tilgang som udvalgsformand på ældreområdet en varm sommerdag i byrådets midte for få år siden.

Partiskiftet i 2020 har gjort Gitte Willumsen godt i den forbindelse

Indlæser debat