Tanker om en ny forbindelse til Aarhus

3. juli 2020, 12.30

BUS-FORBINDELSE Tak til Henning Lindberg for spørgsmålene i MJA den 29/6 vedr. dilemmaerne i SF’s og Socialdemokratiets fremsendte forslag.

Der ligger i dag et forslag om en ny banestrækning fra Silkeborg til Aarhus. Tracéet er næsten undersøgt og næsten afklaret, men som en enkelt- eller dobbeltsporet traditionel tung jernbane. Der er forskellig politisk opbakning til forslaget, alt efter hvilket forlig man føler sig bundet af.

Hvis der skal en dobbeltsporet jernbane til med elektrificering, altså som Grenåbanen, er det en stor omkostning, som bliver svær at få gennemført.

Det er så absolut i Silkeborgs interesse at få en ny trafikåre direkte til Aarhus. Det er de fleste enige om. Men behøver det at være traditionel tung jernbane med bomme i alle krydsninger på vejen til Aarhus?

Det er her BRT- busløsninger kunne være et passende fremtidigt kollektivt, hurtigt og direkte bud.

Når trafiktætheden fremskrives til 2030 på motorvejene omkring Aarhus, så bliver der behov for nye løsninger. Og her kunne en BRT- busforbindelse i eget trace være en billigere, fleksibel løsning, som er lettere at få politisk opbakning til på Christiansborg. Især efter at Venstre og Socialdemokratiet har aftalt at se på fremtidige BRT- løsninger.

Fordelene for Silkeborg er et nyt kollektivt tilbud for pendlere og alle andre, som hurtigt skal til Aarhus. Bommene på Frederiksberggade kan erstattes med en lysregulering. Og det var næsten et argument i sig selv.

Ulemperne er flere skift, og det er klart, at indretningen af trafikknudecentrene, som Silkeborg vil blive med skift fra tog til BRT-bus, skal indrettes så smidigt, at det tidsbesparende ikke tabes. Der er der god inspiration at hente i Groningen i Holland for indretning af regionale og lokale trafikknudecentre, kaldet Hubs.

Og ja der er masser af dilemmaer i det her forslag, vi skal have analyseret på. Men at fastholde nye og sikkert også andre regionale jernbaner som fremtidens løsning, behøves ikke at være den endelige løsning.

Et andet dilemma, som Henning Lindberg rejser, er brint og dens energimæssige effektivitet. Brint er ikke afgørende. Det kunne være biogas eller el/batteri løsninger. Det er afgørende, at det ikke bliver oliebaseret.

Vindenergi er og bliver det vigtigste i en fremtidig energiforsyning. Med energiøer, med mere havvind, en opgradering af landvind, som der er stor enighed om, kommer der mere el. Der kommer også PTX-løsninger, som handler om at udnytte el, når der er rigeligt af den til noget andet lagerbart energi som brint, ammoniak, biogas m.m.

Det kunne eksempelvis være et katalyseanlæg til brintproduktion, når der er rigelig el, og hvor varmeproduktionen fra et sådant anlæg går direkte i fjernvarmen.

Det er bare en anden form for udnyttelse af overskydende el ved blæsevejr end varmepumper.

Endelig - så satser Holland i den grad på brint og på energiøer i Vadehavet.

Det var en anden vigtig inspiration fra den tur.