Boligudgifter i København når niveauet før finanskrisen

I hovedstadsområdet spiser boligudgifter lige så meget af en gennemsnits indkomst som under finanskrisen.

Udgivet:10. december 2022, 05.30

Læsetid:2 minutter

I hovedstadsområdet fylder boligudgifter nu lige så meget af en gennemsnitlig families indkomst som under finanskrisen, viser tal fra Sydbank. (Arkivfoto).

/ Ritzau /

1 måned siden

KØBENHAVN Boligudgifter såsom renter og boligskatter er nogle steder i landet ved at nå et niveau, der ikke er set siden finanskrisen ifølge tal fra Sydbank.

Særligt omkring København har kombinationen af først hidsige prisstigninger og nu hidsige rentestigninger betydet, at det, der kaldes boligbyrden, har nået niveauet fra før finanskrisen.

Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen er netop boligbyrden en af de vigtigste nøgletal at have øje for på boligmarkedet.

- Boligbyrden er et godt mål til at vurdere, hvordan boligmarkedet er i forhold til økonomien. Hvis boligbyrden bliver rigtig høj, er det et udtryk for, at boligpriserne stiger meget mere end vores indkomster, kan følge med til, siger han.

- Det er som regel ikke holdbart i længden. Det er desværre det, vi ser nogle steder lige nu.

Boligbyrden er helt konkret den andel af ens indkomst efter skat, der går til boligskatter og ens boliglån.

Når man ser på boligbyrden i et geografisk område, ser man på hvor stor en del af en gennemsnitsfamilies indkomst, skal bruge på et gennemsnitshus.

Sydbanks tal viser først og fremmest, at to ender af boligmarkedet er vokset fra hinanden. Uden for hovedstaden er boligbyrden stadig et pænt stykke under niveauet op og under finanskrisen.

Samtidig har niveauet i hovedstaden nået et leje omkring 60 procent af indkomsterne. Det var også det leje, boligbyrden havde i hovedstadsområdet i kriseårene efter 2008.

- Det er renterne og boligpriserne, der stiger. Det er de ting, der løfter boligbyrden, siger Søren Kristensen.

- Det med boligpriserne hænger sammen med, at vi under corona har været rigtig glad for at gå på boligmarkedet og bruge mange penge på det.

- De høje priser er ikke rigtig nået at falde endnu, samtidig med at renterne er steget. Den kombination har givet en rigtig boligbyrde.

Dermed er den høje boligbyrde et udtryk for en ubalance mellem pris, renter og indkomster.

Cheføkonomen understreger dog, at boligejerne er meget stærkere stillet i dag end op til finanskrisen.

- Der har været en anderledes stram kreditgivning, hvor boligejerne og deres økonomi i langt højere grad er godkendt til, at renterne stiger. Derfor er boligejerne og boligmarkedet mere robuste, end de var op til finanskrisen, siger Søren Kristensen.

Men så længe boligbyrden bliver ved med at ligge over sit "normale" leje, vil man ifølge Søren Kristensen nok blive ved med at opleve prisfald på boligerne. Og det kommer til at gøre mest ondt, der hvor boligbyrden er højest.

- Boligejere i eksempelvis København skal nok berede sig på, at deres bolig kommer til at falde mere i værdi end boligejere i Tønder, siger Søren Kristensen.

/ritzau/

Indlæser debat