Er vi ved at save den gren over, som vi selv sidder på?

1. marts 2019, 11.43

Foto: Jakob Stigsen Andersen

HIMMELBJERGET Jeg var til stormøde tirsdag den 26/2-19 i Ry ang. Himmelbjerget. Der blev fremlagt mange visioner for udvikling, turisme, bevarelse, iscenesættelse, historik og meget andet.

Så kom jeg til at tænke på det sidste grundlovsmøde i 2018. Tor Nørretranders, Ry Højskole og turistforeningen skabte sammen et storslået og berigende arrangement, som stadig sidder i mit hjerte.

Jeg fik et historisk vingesus fra det forrige årtusinde: Grundloven, en milepæl, som vi har bygget vores demokratiske velfærdssamfund op omkring. Holdbarhedsdatoen er endnu ikke overskredet, hverken for Grundloven eller Himmelbjerget. De er unikke på hver deres måde. Vi har jo ikke lavet meget om på Grundloven siden 1953, så hvorfor eksponere Himmelbjerget som en storslået turistattraktion? Det er det jo allerede, på sin egen stille og ydmyge måde.

Det er vigtigt at bevare nogle historiske åndehuller - honningkrukker, hvor vi kan få fyldt depoterne op, hvor tiden står stille, hvor der er en fælles forståelse for noget, der skete for flere århundrede siden. Nogle steder egner sig bare ikke til omstilling, og bør forblive folkelige.

I mine øjne vil Himmelbjerget tage sig bedst ud, som det er nu. Her kan jeg opsøge roen og enkeltheden, og behøver ikke flere stimuli for at »visit Himmelbjerget«. Hvis jeg vil fordybe mig i tanker, er Himmelbjerget et af de steder, jeg kan tage hen. Himmelbjerget og områderne omkring, indbyder til udsyn og fordybelse. Samtidig er det en del af det største, sammenhængende skovareal i Danmark. Shelters, vandrehjem og naturcamping hører li´som ikke hjemme lige dér, da der er masser af andre muligheder tæt ved.

De nuværende broer, stier, rækværk og bygninger skal selvfølgelig vedligeholdes og forbedres. Ligeledes kan der gøres noget ved fortøjringsmulighederne for mindre både. Fæld gerne nogle træer, så udsynet bliver større, og mere kraftfuldt. Der er brug for »stoppesteder«, og et »oplysningscenter« i mindre målestok, der beskriver natur, geologi samt hele den demokratiske proces, som vi har oplevet i de sidste to århundrede. Oplysning og viden er en del af vores historie.

Skanderborg Kommune har solgt ud af arvesølvet - her tænker jeg blandt andet på Ry Bytorv, Galten, Hørning, Skanderborg - og nu kommer turen måske til Himmelbjerget? Der er sikkert mange muligheder for at score kassen på et historisk monument som Himmelbjerget. Måske skal vi til at betale for at komme på bjerget i fremtiden? Mit spørgsmål er, om vi har brug for en yderligere iscenesættelse og eksponering af området?

Jeg mener stadig, at der er grænser for vækst - så lad os ikke save den gren over, som vi selv sidder på. Bevar respekten for det lille, unikke, folkelige og historiske sted på Danmarkskortet.