På odyssé i plejehjemssektoren

Udgivet:29. august 2023, 10.47

Læsetid:1 minut

Roger Skyum. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Roger Skyum Karolinelundcentret i Gjern

1 måned siden

PLEJEHJEM Jeg er nu i min spørgerunde kommet til jer, kære centerledere. Der var mange interessante spørgsmål, man kunne tage op. Men jeg vælger her at koncentrere mig om ét, nemlig om beboernes daglige aktivitetsmuligheder. Det er jo for længst fastslået og accepteret af alle, at de er livgivende, ja ligefrem livsnødvendige.

* Hvordan kan de ret store forskelle mellem plejehjemmene på dette felt forklares?

* Har I over for administration og lokalpolitikere tydeligggjort, at hverdagsaktiviteter på ingen måde er luksus, men simpelthen livsnødvendige på linje med god ernæring?

* Har I ved budgetlægning prioriteret ressourcer til hverdagsaktiviteter tiltrækkelig højt?

* Har I et idékatalog over, hvilke aktiviteter der kunne iværksættes med et minimum af udgifter?

* Har I afsøgt og brugt alle muligheder for at inddrage frivillige og for eksempel ungarbejdere i hverdagsaktiviteterne?

* Har I tænkt på at søge fondsmidler ikke blot til spektakulære arrangementer, men netop til hverdagsaktiviteter?

Jeg tror bestemt, at også I vil være velkomne til at svare her på Midtjyllands Avis’ debat-sider.

Indlæser debat