Rødt lys for toget ved jernbanebommene

3. august 2020, 15.12

JERNBANEOVERSKÆRINGEN Der har været meget skriveri om jernbanebommene, der går ned hvert halve time, når et tog passerer ved Christian 8.s Vej i Silkeborg, som er til stort irritation og ulempe for billister og fodgængere.

Det kan nemt løses. En omforandring af trafiklyset til et almindelig vejkryds med lysregulering, hvor også toget må holde for rødt lys. Bommene kan også vendes 90 grader, så billisterne ikke kommer til at køre ind på skinnerne. Når tog kommer med lav fart og får grønt lys, går bommene op for toget. Når toget sættes i gang ved Silkeborg Station og triller hen til det store vejkryds, må toget også respektere lysreguleringen ligesom andre trafikkanter. Ligeledes når toget komme fra Aarhus-siden, er den jo i langsomt fart.

Hvor svært kan det være.

I en tidligere artikel i Midtjyllands Avis med en gruppe Sejs-Svejbæk borgere med Mikkel Tholstrup Dahlqvist i spidsen, har Arriva har oplyst, at der ikke vil være udgifter forbundet med ekstra stop på Svejbæk Station. Stoppet vil heller ikke påvirke kørerplanen i nævneværdig grad, da det halvandet minut, det tager at stoppe og accelerere toget, vil kunne hentes ind andre steder.

Nu har byrådet bestemt i sin tid, at Nordskovvejen skulle gennemføres, så den munder ud i det store trafikerede vejkryds, i samme niveau som banen. Der har været en masse skriveri om eventuelt en tunnel og andre foranstaltninger, med priser fra 80 op til 130 millioner kr.

Når politistationen og andre bygninger tæt på bliver ledige, skal byrådet tage stilling til områdets anvendelse, og så kan omlægningen af vejkrydset og banen udføres for ganske lille beløb i forhold til en tunnel.