Efter 40 år på tv: Søren Ryge vil fortsætte med at fortælle historier fra livet tæt på naturen

Efter mere end 40 år på skærmen takkede hele Danmarks havemand Søren Ryge Petersen af i august. Det er blevet til mange hundrede timers historier om og fra naturen. I hans nye bog, »Søren Ryge fortæller«, er der endnu mere for de natur-nysgerrige. Dem er der heldigvis kommet flere af, især blandt den yngre generation, mener han

27. september 2020, 09.06

- Det er jo sådan med naturen, at den vækker minder hos mig, siger den 75-årige havemand Søren Ryge Petersen, der netop har pensioneret sig selv på skærmen, men som vil fortsætte med at fortælle historier fra livet tæt på naturen. Foto: Cathrine Becher

Bierne summer stadig fra blomst til blomst i den store have ved det lille husmandssted på Djursland, og efteråret er ufortrødent begyndt at male omgivelserne i mere brune og brændte farver, selv om kameraerne ikke længere optager. I begyndelsen af august sprang en bombe i medieland, da selveste...