BILLEDSERIE: Flammer og røg hærger australsk delstat

Australske brandmænd kæmper med voldsomme brande, der fredag er blevet forværret i delstaten New South Wales.

6. december 2019, 08.17
4 af 7 Naturområdet Blue Mountains, der er listet på Unescos Verdensarvsliste, har siden mandag været hærget af en skovbrand, der har været ude af kontrol. Ifølge The Guardian er 20 procent af området blevet påvirket af flammerne denne uge. Saeed Khan/Ritzau Scanpix

SYDNEY Brandvæsenet kæmper med slukningsarbejdet i den australske delstat New South Wales, hvor en lang række naturbrande fredag lokal tid er blevet forværret.

Der er i alt 104 aktive brande, hvoraf 59 er ude af kontrol. Det oplyser delstatens brandmyndigheder på Twitter.

Samtidig har røgen fra brandene fået myndighederne til at advare om sundhedsfarlig luftforurening flere steder i delstaten, herunder i Sydney.

Her er en række billeder fra delstaten.

/ritzau/