Midtjyske Meninger: Mindfulness i børnehøjde

21. oktober 2019, 13.45

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Sæt dig godt til rette. Tag en dyb indånding. Slap helt af. Luk dine øjne og træk vejret dybt ind igen. Pust ud. Slap helt af. Mærk hvordan dine skuldre, arme og hænder bliver tunge og slapper af. Din nakke og din ryg ligeså. Selv dine stakkels knæ slapper nu af. Det trænger de til efter en hård dag. Dine fødder og dine tæer ligeså. De har gået mange skridt for dig i dag. Nu skal de slappe af. Træk vejret dybt igen. Helt ned i maven. Dine lunger vil så gerne hjælpe dig. Det er det bedste de ved. Træk vejret. Slap helt af.

Ovenstående kunne lyde som et ekko fra et moderne ledelsesseminar, et brudstykke fra en pjece om stresshåndtering eller som et indlæg på et kursus for elitesportsudøvere. Jeg må skuffe læseren. Jeg er hverken leder eller stresset og golfkarrieren er eller ikke, hvad den har været. Til gengæld har jeg været til forældremøde i vuggestuen! Mit livs første forældremøde! Det er en debut for alt her i livet. Det gælder altså også forældremøder. Som lærersøn er jeg vokset op med forældremøder. Oplevet forberedelsen til møderne på nærmeste hold og også overhørt evalueringerne mere end en enkelt gang. Alverdens spørgsmål er blevet stillet. Men aldrig har jeg hørt om mindfulness. Det har så jeg nu. I vuggestuen.

I Granly går vi således forrest i jagten på såvel indre som ydre ro. For en forældremødedebutant lød mindfulness ærlig talt en kende for moderne og spirituelt. Den slags metoder blev mig bekendt ikke anvendt i sin tid på Lillestuen i Arnen. Fagre nye verden. Mindfulness virker dog. Vi var i hvert fald ikke nået mange sekunder ind i præsentationen, før der var fuldstændig ro blandt forældrene. Havde jeg ikke fået plads på en stenhård trip-trap barnestol, indrettet til en etårig, var jeg faldet helt hen længe, før vi nåede til punktet om, at tæerne også skulle slappe af.

Vi blev imidlertid brat vækket, da det på mødet også skulle demonstreres, hvordan en elefant lyder, når den brøler. Noget af en barsk opvågning, men det ændrer dog ikke ved, at min umiddelbare skepsis for mindfulness er væk. I en tid, hvor krav om minimumsnormeringer dominerer finanslovsforhandlingerne og mange har travlt med at påpege, hvor skidt det hele står til i daginstitutionerne, er det befriende at opleve, hvor dygtige og engagerede pædagoger vi har ude i vuggestuerne. Mindfulness handler vist nok om at koncentrere sig om, at være i nuet og fokusere på en ting ad gangen. Skræl kartofler når du skræller kartofler og steg ikke frikadellerne samtidig.